Opbyg vitalitet, kropsbevidsthed, styrke og smidighed med Suikido yoga

Opbyg vitalitet, kropsbevidsthed, styrke og smidighed med Suikido yoga

SUIKIDO YOGA WORKSHOP: EN VITALISERENDE LÆRINGSWEEKEND MED BEVÆGELSE, VITALISERING OG RENSELSE

Grundlægger af Suikido, Chris Valles, afholder i 2016 en række workshops i Suikido yoga.

Suikido er en banebrydende bevægelses- og sundhedsvidenskab for det moderne menneske. Suikido betyder “Den Flydende Livskrafts Vej” 水気道. SE & LÆS mere om Suikido.

Hver workshop vil være en vitaliserende weekend med bevægelse, læring og renselse igennem Suikido Yoga, Suikido Kropsbalancering, sauna gus og økologisk plantebaseret kost.

Chris Valles afholder i 2016 følgende Suikido yoga workshops:

  • 2-3 april
  • 17-18 september
  • 5-6 november

På disse Yoga weekend kurser vil vi blandt andet arbejde med:

  • Suikido Yoga
  • Suikido Kropsbalancering
  • Sauna gus
  • Og mere til…

 

 

Suikido Yoga

Suikido Yoga er et fysisk-energetisk bevægelsessystem, der sammensmelter oprindelig taoistisk og indisk yoga-videnskab med cutting edge bevægelses- og træningsteknologi.

Suikido Yoga er en flydende organisk bevægelsesform, der elastificerer, styrker og gennemarbejder hele kroppen.

I praksis er yoga systemet et sammenhængende flow af mindre bevægelsessekvenser, der progressivt udvikler sig fra liggende, til siddende, til stående, til bevægende. De yogiske øvelser udføres i et meditativt, flydende og graciøst flow, hvori den ene øvelse naturligt leder til den næste.

Suikido Yoga udvikler:

  • En stærk, smidig og elastisk krop
  • Et vågent, åbent og afspændt sind
  • Bevægelses-fluiditet og kropsbevidsthed
  • Koncentrations- og opmærksomhedsevne
  • Modstandskraft og et stærkt immunforsvar
  • Livsenergi, balance og velvære

Bemærk, at Suikido undervisning er læringsbaseret. Der gives præcis og grundig instruktion i de bevægelsestekniske detaljer i Suikido øvelserne og der afsættes den nødvendige tid til at praktisere og gentage bevægelserne. Dette er nødvendigt for reel læring og basis for mærkning og forståelse. Se forskellige Suikido videoer på Suikido’s VIMEO kanal

 

Suikido Yoga Workshop på Bosei - Undervisning i harmoni og energi i øvelserne

Suikido Yoga Workshop på Bosei – Undervisning i harmoni og energi i øvelserne

 

Suikido Kropsbalancering

Suikido Kropsbalancering er et dynamisk vævsterapeutisk behandlingssystem, som genererer muskelbalance, kropssymmetri og energi-gennemstrømning.

Behandlingsformen er en multifacetteret måde at gennemarbejde kroppen, igennem en bred vifte af specialiserede Suikido behandlingsteknikker, som på forskellig vis aktiverer kroppens selvhelbredende evne.

I Suikido Kropsbalancering vil vi arbejde med simple greb og teknikker til at afspænde og balancere bindevæv, muskulatur, led og nervesystem. Øvelserne fordyber endvidere den harmoniserende og vævsterapeutiske virkning af de kropsøvelser, der udøves i Suikido yogaen.

Harmoni og velvære med Suikido Kropsbalancering

Harmoni og velvære med Suikido Kropsbalancering

 

Sauna gus

Sauna gus er et aromaterapeutisk sauna-bad, hvor vand og rene æteriske olier med forskellige rensende egenskaber hældes på saunaovnen. Den velgørende damp optages igennem hud og luftveje, og varmen afspænder muskulatur og nervesystem. I løbet af sauna gusen renser vi også huden med himalaya krystal salt.

 

Økologisk plantebaseret Kost

På workshoppen bliver der serveret en lækker og nærende økologisk plantebaseret kost, der er tilberedt af friske råvarer, sammensat i overensstemmelse med gode yoga-principper.

Den farverige, velsmagende og nærende økologiske plantebaserede buffet

Den farverige, velsmagende og nærende økologiske plantebaserede buffet

 

Tilmelding og information

Pris for en yoga workshop:
Kr. 1.950,- pr. person
Prisen er inklusiv undervisning, sauna gus, økologisk plantebaseret forplejning samt indkvartering i delt dobbeltværelse.

Enkeltværelse er til rådighed mod betaling af ekstra gebyr.

 

 

Din tilmelding er gyldig, når depositum på kr. 500,- er modtaget.
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser på disse kurser.

 

Ankomst og Afrejse

Ankomst: Lørdag kl. 9:15
Afrejse: Søndag kl. 14:30

Mere information

Spørgsmål vedrørende dette specifikke kursus mailes til Anette Munch.

Vi glæder os til at se dig til nogle lærerige og vitaliserende weekendkurser i Suikido yogaens og sundhedens tegn.