Oplever du fejl? Send os en e-mail

Fællesskab & sport – Ta’ med Idrætshøjskolen Bosei til las Playitas

Sportsrejsen på efterårssemesteret.

Turen går til las Playitas på Fuerteventura i Atlanterhavet, hvor der er mulighed for sportsaktiviteter både i vand og på land. Du får også mulighed for at gå på en vulkan, opleve facinerende sol op- og nedgange samt nyde frokosten i det lokale byliv.

På las Playitas kan du selv vælge mellem en flere holdaktiviteter, som udbydes af Playitas egne sportsinstruktører; men vi sørger selvfølgelig også for fælles samlinger, hvor vi fx. dyrker:

  • Surf
  • Beachvolleyball
  • Atletik
  • Akroyoga
  • Fodbold & basketball i sportshallen

Én ting er sikkert. Når du rejser med dine højskolevenner er du blandt andre, der også har lyst til både at træne og dase i solen.

Sportsrejsen bliver afslutningen på 19 ugers intensiv træning, hvor du, hvis du har valgt at dyrke idræt under dit ophold på Idrætshøjskolen Bosei, er i dit livs form. Ugen bliver fyldt med nye og udfordrende sportsgrene samt hygge og afslapning på stranden og i Atlanterhavets bølger sammen med dine højskolevenner. 

Sportsrejsen er både for nybegyndere og øvede. Uanset om du i forvejen er i super god form og allerede har mod på at prøve alverdens nye sportsgrene, eller godt kunne tænke dig at prøve kræfter med sådanne aktiviteter for første gang, så er det sjovt at være afsted med dine nye højskolevenner. Det bliver en fantastisk tur, og vi glæder os meget til at tage dig med. 

Info og priser på sportsrejsen til las Playitas

På rejsen til Fuerteventura  er vi af sted i omkring en uge i slutningen af november/starten af december. 

Prisen er ca. kr. 8.000,- og inkluderer fly, ophold med halvpension og arrangerede ture/aktiviteter. Alle lejligheder har køkken, så det er også muligt at lave mad selv. Hvis du vil prøve endnu flere sportsaktiviteter kan disse tilkøbes for ganske få penge, når vi er dernede. 

Der vil være 2 undervisere med fra idrætshøjskolen, der begge har stort kendskab til forskellige sportsgrene, som du kan boldre dig med på ferieøen.

Mere information om turen kommer i starten af semesteret. 

Har du spørgsmål vedrørende rejsen til las Playitas eller højskoleopholdet, så ring til os på tlf. 55 90 90 90 eller skriv på [email protected]. Du kan også komme forbi højskolen og høre mere.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold