Rollespil & Brætspil på højskole
Få et boost i 19 eller 24 uger! Se hvordan!
På Idrætshøjskolen Bosei har vi flere fag indenfor rollespil & brætspil
Brug vores Fantasy room
På Idrætshøjskolen Bosei har eleverne selv lavet deres helt egen dungeon og spillerum, hvor der konstant sker nye ting, der giver den helt rette atmosfære og stemning, når der spilles rollespil.
Med fakler og runer, og borgsten på væggene, er rummet den ideelle ramme for mange gode sessions.
Rummet er altid i udvikling og ved hvert semester, sætter eleverne selv deres eget og nye præg på lokalet.
Der er altid plads til nye fortællinger og flere historier.
Dungeons and Dragons
På Idrætshøjskolen Bosei er vi godt udstyret til mange sessions med D&D – Med alle bøgerne, masser af terninger og et fremragende spillerum, kan du både komme på mange eventyr og fordybe dig i alle de historier som Fearûn har at byde på – selvfølgelig sammen med dine højskolevenner, der også elsker denne verden! Vi bruger timerne på at forberede fælles spil og samtidig bliver du rustet til at give dig i kast med selv at sætte et spil op. Alle kan være med, og der er plads til både begyndere og de mest hærdede slags.
Rollespil på højskole
I en verden af rollespil, ser vi nærmere på en lang række forskellige systemer. Nogle er enkle og andre er fyldte med spændende regler og fremmede verdener.
Nogle af de systemer vi primært spiller og arbejder med er:
- Vampire the Masquerade 5th
- Call of Cthulhu 7th
- Warhammer 4th
- Mothership
- Mörk Borg
- L5R 5th
Og derudover en lang række af mindre systemer, der tager minutter at lære; men med mange timers underholdning!
Udover selve spillet, bruger vi også tid på, hvad der gør spillene interessante, samt hvad man kan tilføje til bordet, der tager indlevelse og oplevelse til det næste niveau. Vi arbejder især med handouts, ambience, musik, figurer og terræn samt en længere række af hvad der rører sig indenfor bordrollespil.
Miniature modellering
Byg dine egne miniaturer på højskole
Miniature modellering på højskole er tiltænkt dig, der gerne vil udvide dit terræn til bordrollespil, wargames eller bare godt kan lide ting i en lille målestok.
I pop up faget Miniature modellering arbejder vi selvsagt med diverse byggeprojekter i en lille skala. Selvom valgfaget primært er tiltænkt små figurer og deres omgivelser, er der plads til dine egne projekter.
Vi arbejder hovedsageligt i XPS skum, og har flere Proxxon maskiner til rådighed. Derudover bruger vi også materialer fra hverdagen, såsom ispinde og pap. Indimellem går vi lige udenfor døren – i naturen – og ser hvad vi kan finde dér for at gøre vores arbejde mere realistisk.
I valgfaget, er der yderligereen del fokus på, at blive bedre til at male – både figurer og terræn.
Brætspil
Brætspil – som fag og i fritiden.
I ”brætspil” vil vi både spille forskellige brætspil, men også snakke om dem og hvorfor de skaber en god interaktion mellem mennesker.
Vi prøver forskellige spil og vil arbejde med at forsøge at ”tweake” forskellige spil, og dermed lege med dem på en kreativ måde. Det kan dreje sig om brætspil som:
- Pandemic
- Settlers
- Dominion
- Arkham Horror
- Red dragon inn
- Skak
- men også kortspil som Snak, Magic osv.
Du er naturligvis også velkommen til at medbringe egne spil, hvis du har et fedt spil, som du har lyst til at spille med andre.
Idrætshøjskolen Bosei køber hvert år nye spil, så der løbende bliver flere muligheder for hvad man kan spille sammen.
Brætspil er et fag, hvor du kan lære nogle nye spil, og også få mulighed for at introducere et spil, som du selv synes er fedt!