Idrætshøjskole på Bosei - velkommen! Oplever du fejl? Send os en e-mail

Lær at skabe relationer

I valgfaget Improteater kan du hele tiden udvikle og opleve nye sider af dig selv – ja endda blive bedre til at socialisere med andre!

At lære sig selv bedre at kende er en rigtig god vej til at blive klogere på, hvad man selv har lyst til videre i livet. Med valgfaget Improteater får du en sjov og lærerig tilgang til selvudvikling.

Improteater er en legende tilgang til drama og teater – ofte med et komisk udtryk. I improteater ved man sjældent hvor man starter, og aldrig hvor man ender. Du behøver ikke at have skuespillerdrømme for at være med, for øvelserne og metoden i improteater er også en sjov måde at øve sig i:

  • opmærksomhed
  • at samarbejde og at give hinanden ”plads”
  • at være umiddelbar
  • at udfordre sig selv (turde at skabe sig)

Undervisningen består primært af improvisationsøvelser og lege, som anvendes af skuespillere og instruktører i teaterverdenen. Vi udforsker den fysiske komik, skaber små historier og scener sammen – både planlagte og spontane – men der vil også blive brugt tid på at tale om teorien bag teknikkerne og øvelserne. På den måde lærer du om menneskets natur og vores måde at interagere på. Måske får du lettere ved at socialisere med typer, som ikke nødvendigvis ligner dig selv.

Er der stemning for det på holdet, kan der arbejdes med øvelser, der er egnede til at optræde med, evt. for skolens andre elever.

 

Dansk Idrætshøjskole. Med et japansk tvist.

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold