Oplever du fejl? Send os en e-mail

Cosplay på højskole

Bliv en del af det kreative fællesskab i cosplay på højskole!

Få vejledning til at lave dit cosplay og lær at sy, lave armor, arbejde med EVA foam og bygge våben, maleteknikker, paryk styling, og resin casting! Hvis du ikke kan få nok cosplay, så prøv også vores andre fag som Cosplay Performance, Foam Smith, Moulding og Casting og Advanced Cosplay.

Bliv klar til Con

I cosplaylokalet huserer vores cosplay-lærer Vicki, der selv er veterancosplayer og altid klar til at hjælpe dig i gang eller videre med dit drømme-cosplay. Uanset om du er helt nybegynder eller vant til at sidde med din symaskine til langt ud på natten i dagene op til et con, så er der plads til dig, da timerne lægger fokus på at have et hyggeligt og godt miljø, hvor man kan arbejde på små og store projekter.

Du vælger dit eget projekt at arbejde på. Du kan allerede nu tænke over, hvilket kostume du kunne tænke dig at lave her på Bosei, så du fx. kan blive klar til con - mon det bliver din yndlingsfigur fra manga, spil eller andet? Efter du har valgt dit projekt, vil du få råd og vejledning hele vejen igennem i undervisningen, lige fra materialeindkøb til selve produktionen. Du skal være opmærksom på, at du selv skal dække udgifter til materialer. Begyndere vil få hjælp med at komme i gang fra bunden, og de øvede vil få hjælp til nye udfordringer. Vi lægger mest vægt på sy-delen af cosplay. Andre materialer kan også blive inddraget.

En del af dit japanske univers!

Det er os med sumodragterne! Måske har du mødt Bosei, når vi gæster J-popcon eller Asian Culture Festival og laver svedige sumo figths eller hemmelighedsfulde ninja games med de besøgende?! Vi dukker også op på Sakura Festivalen i København og fejrer selv sakura blandt højskolens mange mange japanske kirsebærtræer. Kort sagt – Idrætshøjskolen Bosei er en del af dit japanske univers!

Få et boost i 19 eller 24 uger! Start januar eller august. Der er også kultur- og skirejser!

Ring og hør hvordan på 55 90 90 90 eller læs mere her.


Besøg Bosei - Book en rundvisning!


Bosei skal opleves: De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst "live". Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost. Hør om dine muligheder, få svar på spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre. Start din rundvisning lige her. Vi glæder os til at møde dig!

Læs også artiklen: Hvad koster et højskoleophold?

Vælg selv hvad du vil fordybe dig med indenfor cosplay

Få et boost i 19 eller 24 uger! Se hvordan!

Syværkstedet - Boseis cosplayrum

Bosei har et særligt indrettet rum kun til at arbejde med cosplay, hvor symaskiner står klar og venter på at arbejde med dit nye kostume. I syværkstedet kan du enten arbejde med dit eget kostume, få tips og tricks eller lære at sy fra bunden af. Du kan altid benytte rummet og maskinerne i din fritid på højskolen, hvis du er på cosplay-holdet. Vi glæder os til at se dig i cosplayrummet på Bosei!

Cosplay performance

Cosplay performance lærer dig, hvordan du sætter det perfekte act sammen til et cosplay-show med alt fra script til sound design og stage fighting. Prøv kræfter med voice acting, impro og getting in character øvelser og lav drejebogen der binder det hele sammen!

Elementer som impro, voice-acting, manus og drejebog er i fokus. Så vil du gerne igang med/forbedre din cosplay performance til fx. J-popcons cosplayshow, så er dette et ‘must’ fag for dig. Også DMs vil få inspiration til at skabe spændende spilhistorier.

Moulding og Casting

Her arbejder du med monsterclay til at skabe figurer og detaljer til sit cosplay. Man lærer at lave moulds og bruge typer silicone. Der castes i forskellige materialer med både klar resin til gems og krystaler samt hård platsik til slush casting til hule elementer som horn.

Cosplay Advanced

I modsætning til cosplay timerne handler det ikke om at arbejde på sit eget projekt, men at lære og mestre teknikker indenfor cosplay. Timerne bruges på parykstyling teknikker, airbrush maleteknikker, hvordan man laver mønstre og hvordan man bygger større våben og props fra bunden.

Foam Smith

Lav egne foamvåben fra dit ynglings rollespil, D&D, esport eller props.

Foam Smith faget lægger udelukket fokus på bygge/crafting delen af cosplay. Hvis man gerne vil blive dygtig til at arbejde i EVA foam er der rig mulighed for at prøve forskellige niveauer. Vores lærer har mange års erfaring med netop at bygge i EVA foam og worbla og kan hjælpe dig med projekter fra små horn til et fuld sæt armor.

Cosplay Photography

Bliv bedre til at posere og tage gode billeder. Vi ser også på locations og billedredigering.

I den første højskoleuge kan du afprøve fag og få en snak med dine undervisere, inden du vælger skema

Vi giver dig fleksibilitet i dit skema

På Idrætshøjskolen Bosei får du muligheden for at vælge alle fag i ét fagtema eller udvælge enkelte fag fra flere temaer. Samtidig kan du frit tilvælge de pop op fag samt de instruktørfag, som du finder interessante - dét, mener vi, giver dig den bedste fleksibilitet i dit højskoleophold.

DET DER PLEJER AT STÅ MED SMÅT

Priser & praktisk information

Start for Højskoleophold

Efterårssemesteret 2024 starter søndag d. 11. august og slutter lørdag d. 21. december (varighed: 19 uger)

Forårssemesteret 2025 starter søndag d. 5. januar og slutter lørdag d. 21. juni (varighed: 24 uger)

Alle kan komme på højskole. Det kræver ingen forudgående uddannelse eller lignende. Det eneste krav er, at man er fyldt minimum 17½ år, den dag semesteret begynder. De fleste elever er mellem 18 – 25 år, men vi har også gode erfaringer med elever, som er i sidst i tyverne eller starten af 30’erne..

Priser – skolepenge

Højskoleopholdet koster kr. 1.675,- pr. uge.

Efterårssemesteret 2024 koster kr. 31.825,- for 19 uger. (pristalsregulering kan forekomme)

Forårssemesteret 2025 koster kr. 40.200,- for 24 uger. (pristalsregulering kan forekomme)

Prisen dækker indkvartering på dobbeltværelse med trådløst internet samt fuld forplejning alle ugens 7 dage, undervisning samt eget fritidsforbrug af gaming room, japansk bibliotek, fitnessrum, idrætsfaciliteter, svømmehal etc.

Elever på Pit-stop, kan finde mere information her.

For norske elever, der søger via Lånekassen.no kan det oplyses, at af ugeprisen på dkr. 1.675,- udgør undervisning (skolepenge) dkr. 1.139,- (68%).

 

De førnævnte priser for selve opholdet omfatter ikke de rejser som idrætshøjskolen tilbyder.

Det samme gælder kr. 1.000,– som dækker udgifter til materialer og lignende i forbindelse med den almindelige undervisning i løbet af semesteret.

Når du tilmelder dig et højskoleophold, betaler du et tilmeldingsgebyr på kr. 1.000,-.  Det dækker administrative omkostninger og refunderes ikke.

Ca. 1 måned efter din tilmelding fremsendes første rate af skolepengene svarende til ca. 1/4 (forår) eller 1/3 (efterår) til betaling indenfor 8 dage. De øvrige 2-3 rater betaling efter semesterstart.

Enkelte kommuner giver støtte til højskoleophold – ring til din kommune og forhør dig. Du kan læse mere om støtte til højskoleophold her.

Sådan ser en typisk uge ud

Skemaet er alene vejledende!

Det endelige skema for dit hold vil blive udarbejdet efter introduktionsugen, når alle eleverne har valgt fag.

Vælg minimum 12 positioner af fag – SAMLINGER, SKOLEMØDE & HØJSKOLEAFTEN er obligatoriske og tæller ikke med. Du skal have fag før ogf efter frokost alle dage. Undervejs vil det blive muligt at skifte fag i nogle blokke, når der ændres skemaperiode.

Der vil desuden være en masse aktiviteter ud over skemaet, hvor der er åbent i svømmehallen, lejrbål i skoven, teceremoni og meget mere.

Mentorstøtteordning på Bosei

Hvis du er henvist til at tage på højskole via en UU-vejleder, er der mulighed for at få støtte via mentorstøtteordningen.

Unge uden ungdomsuddannelse mellem 17½ – 25 år, der er i risiko for aldrig at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse kan – som led i en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning – tilbydes at deltage i et afklarende og udviklende højskoleforløb med henblik på overgang til en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Elever under EGU er ikke omfattet af ordningen.

Mentor-eleven bliver tilknyttet en certificeret mentor (en lærer på højskolen med mentor-uddannelse), som tager samtaler med eleven efter behov (min. 1 gang ugentlig) – og har samtidig en kontaktlærer i sin gang-gruppe.

Samtalerne tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, og mentoren fungerer som en slags katalysator, der kan hjælpe den unge til at blive klogere på sig selv og omverdenen.

Udgangspunktet er at forsøge at hjælpe den unge til at blive mere afklaret i forhold til et fremtidigt liv og uddannelse.

Tilmelding skal ske via ansøgningsformularen på Boseis hjemmeside. En underskrevet uddannelsesplan udarbejdet sammen med UU-vejleder eftersendes eller mailes til skolens kontor.

Du får vejledning både individuelt og i grupper på Bosei

Som elev på Idrætshøjskolen Bosei bliver du allerede den første aften placeret i en Bosei-gruppe sammen med 10-12 andre elever.

Til hver Bosei-gruppe er der tilknyttet en kontaktlærer, som i løbet af dit højskoleophold deltager og afvikler 3 samtaler sammen med dig. Den første samtale er fælles og foregår i din Bosei-gruppe. De efterfølgende to samtaler er personlige samtaler, hvor kun du og din kontaktlærer er til stede.

Ved den første samtale, som afholdes indenfor den første uge af dit ophold, skriver du oftest et forventningsbrev, som din kontaktlærer opbevarer til senere brug ved kommende møder. Dette brev kan til tider også erstattes af et referat af den samtale i har haft.

I forventningsbrevet/ i samtalen med din Bosei-lærer skriver eller fortæller du om dine forventninger til opholdet på Bosei, hvilke delmål og mål du gerne vil opnå. På dette første møde taler I også om dit uddannelsesmæssige udgangspunkt og hvad dine fremtidsplaner måtte være.

Samtale nr. to er en opfølgning på den første samtale, for sammen at finde ud af, om du følger dine mål og planer eller om der måske er behov for justeringer. Men i denne samtale bliver vi også lidt mere konkrete med hensyn til afsøgning og vejledning mod dine kommende studie-og jobmuligheder.

Den tredje og afsluttende samtale er en slut-evaluering, hvor vi reflekterer over, hvor vidt du er kommet et stykke videre frem mod dine mål – eller måske ligefrem har fået indfriet nogle af dine forventninger. Vi tager temperaturen på dine fremtidsplaner og ser om de holder og slutteligt hjælper vi dig med kommentarer til din kompetencebeskrivelse, hvis du har lyst til -og mod på at skrive sådan en.

På Bosei tror vi på, at disse tre ovenstående samtaler er yderst vigtige for både dig som elev, men også for os som højskole – og derfor er samtalerne obligatoriske for både dig og os.

Det er yderst vigtigt, at du tager samtalen seriøst og har forberedt dig og kommer relevante input, da det jo er dit liv og din fremtid, det primært handler om.

Men bare rolig; samtalerne foregår under stille og hyggelige former. Ja – vi tror faktisk, at du kommer til at se frem til disse. Og husk også, at du altid i det daglige kan få råd og vejledning om fremtidige uddannelsesmuligheder af enten højskolens studievejleder, din kontaktlærer eller af en af skolens andre undervisere.

Èn gang i hvert semester får skolen besøg af en ekstern studievejleder fra Studievalg Sjælland, som via et oplæg guider og vejleder eleverne frem mod deres fremtidige studievalg.

Denne studievejleder stiller sig efterfølgende til rådighed for personlig vejledning, sparring og opklarende spørgsmål fra skolens elever.

 

Gruppevejledning

Enkelte lektioner i skolens fællestimer er reserveret til gruppevejledning.

I disse timer får eleverne mulighed for at dele deres historier og mål med de andre højskoleelver, og får derigennem opøvet selvværd og skabt

nye indsigter. Den fælles gruppevejledning er ud fra den overbevisning, at vi alle har potentialet til at udfordre og inspirere hinanden til afklaring og valg.

Ofte vil højskolekammerater stå med nøjagtigt de samme bekymringer om fremtiden og uddannelsesvalg som man selv gør, og chancen for at løse tingene gennem en fælles perspektivering, kan mange gange vise sig at være den bedste.

I disse seancer vil der naturligvis også være flere af skolens lærere tilstede, klar til at hjælpe til i processen.

Vi fokuerer på at servere en sund og varieret kost

På Idrætshøjskole Bosei bliver der taget hånd om hele din krop. Det betyder, at vi har udarbejdet en kostpolitik, som du kan læse om herunder. Kostpolitikken drejer sig både om antallet af måltider og uforarbejdede råvarer, men også om kulturen omkring mad.

  • Vi laver maden med tanke på kostrådene. Det er så op til eleverne at sammensætte måltidet hensigtsmæssigt.
  • Via Bosei Haven producerer vi selv økologiske grønstsager til eget køkken – og den lokale Michelin restaurant Hotel Frederiksminde
  • Vi sikrer variation i maden ved at tage eleverne og personalet med på råd, når maden skal planlægges.
  • Der er en vegetardag om ugen.
  • Vi serverer tre måltider om dagen. Derudover er der frugt og grovboller om eftermiddagen.
  • Som regel er der et varmt måltid, som bliver serveret til frokost.
  • Til frokost er der som regel en kødret, en suppe og to slags grønt tilbehør.
  • Der er kage til caféaftenen, som bliver holdt en gang om ugen.

Vores krav til de råvarer vi bruger

  • Vi bruger næsten kun friske og uforarbejdede råvarer. Det er kun ærter og majs, vi køber fra frost.
  • Vi bager vores eget rugbrød, franskbrød og morgengrovboller.
  • Derudover fremstiller vi vores egen marmelade og müsli.

Vores madkultur

  • Hvis eleverne absolut vil have ketchup til maden, må de selv hente det i køkkenet.
  • Vi synliggør højtider og traditioner gennem maden. Bl.a. ved at servere and mortensaften.
  • Eleverne hjælper til med servering, oprydning og opvask.

Hensyn og service

  • Vi vil gerne have forslag til mad fra eleverne. Det gør det mere spændende at lave mad til dem.
  • Vi tager hensyn til allergi og sygdom.
  • Vi tager hensyn til vegetarer.
  • Vi tager hensyn til trosbetingede kostvaner.

 

Vi håber, at vi ved hjælp af denne kostpolitik kan åbne elevernes øjne for nye oplevelser i madens verden.

Er der nogen regler?

Ja, men ikke mange:

  • Brug af ulovlige rusmidler (herunder cannabis) er forbudt.
  • Alkohol er alene tilladt fredage/lørdage.
  • Alle Boseis lokaler og værelser er røgfrie. Rygning foregår udendørs.
  • Deltagelse i samlinger og de fag, du har valgt, er obligatorisk.
  • Vi spiser sammen, da det er mest hyggeligt.
  • Du deltager i oprydning i spisesalen og opvask samt i rengøring af din bogruppes fælles faciliteter (bl.a. badeværelser).
  • Husdyr er desværre ikke tilladt.

Samværspolitik 

I løbet af den første uge på højskolen vil du blive præsenteret for vores samværspolitik, så alle føler sig hjemme og trygge. Idrætshøjskolen Bosei har vedtaget en nedskrevet samværspolitik for at sikre et chikanefrit samværsmiljø for alle.

Formålet med politikken er, at tilgodese og beskytte den enkelte mod chikane, krænkelser og i værste fald, seksuelt overgreb.

Ingen på Idrætshøjskolen Bosei skal opleve chikane eller krænkelser på grund af race, farve, køn, fysiske karakteristika, seksuel orientering eller fysiske eller psykiske handicaps.

Samværspolitikken på Idrætshøjskolen Bosei tager udgangspunkt i, at hver enkelt af os:

  • er empatisk, nysgerrig og rummelig.
  • vil fællesskabet.
  • udviser forståelse for sine medmennesker

Kan man vaske tøj på Bosei?

Ja, der er vaskemaskiner, tørretumblere og tørrerum i kældrene under elevboligerne. Det er billigt at vaske tøj på Bosei – ca. kr. 20,- pr vask inkl. vaskepulver.

Hvad med sengetøj?

Du skal selv medbringe dyne, pude og sengelinned (lagen, dyne- og pudebetræk). I begrænset omfang kan du evt. leje det på skolen.

VI HAR FOKUS PÅ SOCIALT SAMVÆR

Højskolelivet

Højskole handler om at leve sammen med andre mennesker, som går op i nogle af de samme ting som dig.

Besøg højskolen og fornem selv de fantastiske oplevelser og mennesker, der venter dig her på Bosei.

TAG MED BOSEI PÅ KULTURREJSE TIL JAPAN ELLER SYDKOREA, TIL EN EUROPÆISK STORBY, PÅ SKIREJSE TIL ØSTRIG ELLER NORGE SAMT FRILUFTSTURE I DANMARK

Rejs ud i verden med højskolen

Under hvert højskoleophold kan du komme af sted på rejser, som varer 1 til 2 uger. Det er noget helt specielt at rejse af sted med sine højskolekammerater, så grib chancen for en helt unik rejseoplevelse.

Vi glæder os til at se dig

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold