Idrætshøjskole på Bosei - velkommen! Oplever du fejl? Send os en e-mail

Bliv stærkere mentalt

Lær at kontrollere sindet med valgfaget ZEN

Uanset hvilke andre fag du har her på Bosei – Idræt, kampkunst, esport eller sprog og kultur – så kan du drage fordel af at lære at kontrollere sindet.

Gennem ZEN har du mulighed for både at lære mere om en spændende kultur/religion/filosofi og frem for alt om dig selv. Du vil komme til at styrke både dit fokus og din koncentrationsevne – noget alle kan få brug for i en travl hverdag.

Hvad er ZEN?

Man kan ikke nævne den klassiske japanske kulturhistorie uden at nævne ZEN. ZEN har spillet en unægtelig stor rolle i den japanske krigerstands udvikling såvel som i udviklingen af den japanske teceremoni og i filosofiske tankegange bl.a. i kampkunsten.

Valgfaget ZEN består af to grene: En teoretisk og en praktisk.

Du lærer hvordan ZEN er opstået, hvorfor den er blevet som den er, og hvad den har haft af betydning i Japan. Vi undersøger forskellige begreber inden for ZEN og japansk buddhisme og kigger på, hvordan de skal forstås i både filosofiske og praktiske sammenhænge.

Derudover afsluttes alle undervisninger med praktiske øvelser i zazen (siddende meditation) og kinhin (gående meditation), hvor vi lærer at meditere efter ZENs principper, for derigennem bl.a. at kunne tømme sindet og få en dybere forståelse af vores egen eksistens og verden omkring os.

Dansk Idrætshøjskole. Med et japansk tvist.

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold