Oplever du fejl? Send os en e-mail

Bliv livredder på Idrætshøjskolen Bosei!

Vi udbyder bassinlivredder prøven.

Skal du have fornyet din prøve eller måske tage den for første gang? Så kan vi hjælpe dig!

Vi har Danmarks fineste pool med udsigt til skoven. Der er 3,80 meter dybt i dybeste ende. Kant og vandspejl har samme højde, hvilket betyder at optagning efter bjergning er lettere for dig.

Du skal som minimum være fyldt 17 år, kunne svømme mindst 200 meter og dykke til bunden i den dybe ende af poolen. Det er ikke et krav, men det er mest optimalt hvis du tidligere har haft et førstehjælps kursus.

Vi har uddannet livreddere i mange år på Idrætshøjskolen Bosei. Vores 2 dommere Helle Rolighed og Kim Gravlev har stor erfaring og er begge også uddannet førstehjælps instruktører. Helle er kandidat i Idræt og Kim er dykkerinstruktør og har praktisk baggrund fra mange års arbejde i politiet. Begge instruktører underviser også vores elever på idrætshøjskolen.

Vi tager løbende hold ind med minimum 3 elever og maximum 6 elever pr. gang. Førstegangsprøver er 2 timer pr. elev. Vedligeholdelse 1 time pr. elev.

Prøven kan godt tages alene – men i så fald betales prisen x 2.

Få gjort livredningen til virkelighed – kontakt os nu

Hvis du har interesse – så send en mail til Idrætshøjskolen Bosei indenholdende kontaktoplysninger samt dit niveau – så vender vores livredderinstruktører snarest tilbage.

Priser:

Fornyelse af din prøve kr.: 600,- + gebyr til Dansk Svømmeunion kr.: 100,-

Tage prøven første gang kr.: 1.100,- + gebyr til Dansk Svømmeunion kr.: 100,-

Omprøve: kr.: 600,-

Vi har god erfaring med at prøven bestås, men der er naturligvis ingen garanti.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

Vi tilbyder en højskolesnak, hvor du telefonisk eller ved fremmøde kan høre om dine muligheder under opholdet og få svar på spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Højskolesnakken er dog helt uforpligtende.

Book din personlige højskolesnak lige her. Vi glæder os til at tale med dig!

Book en højskolesnak Tilmeld dig et ophold