Oplever du fejl? Send os en e-mail

Golf og højskole på Sjælland

4 overnatninger, 3 dage med golf på højskole og træning samt højskoleliv og interessante foredrag venter dig i mandag-fredage i ugerne 23 og 35. På den måde kan du holde weekeden fri - fx til golf i egen hjemmeklub.

Mesterskabsbanen i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup giver dig udfordringer i et naturskønt parkanlæg med små søer og vandløb. I Virket på Falster venter en let kuperet skovbane – også med vand, hvor driveren måske ikke altid er det bedste valg fra tee. Vi er endnu i dialog med et par lokale klubber omkring det tredje og sidste anlæg – og derfor kendes det endelige program ikke helt endnu.

Du vil bl.a. modtage træning af PRO Claus Thane, som er en af de få klubpro’er i Danmark, som også tilbyder fitting af dine golfkøller. Vi arbejder på at få endnu en dygtig træner med i kursusforløbet. I løbet af kursusugen kommer du til at prøve DGU Short Game. Uanset dit golfniveau, som er det korte spil dén del, hvor du kan reducere din score bedst. Vi giver dig forslag til sjov og ikke mindst meningsfyldt træning.

Kursusugen byder naturligvis også på andet end fysisk golfspil. Idrætshøjskolen Bosei har en helt særlig historie med et japansk twist, da bygningerne primært er opført af japanere tilbage i 1980’erne. Vi fortæller naturligvis om stedets historie.

Brian Nygaard Oswald er et ikon i mange golfkredse, måske ikke så meget for sit spil; men mere for sin humørfyldte undervisning i golfreglerne. Brian møder du naturligvis også på Idrætshøjskolen Bosei, hvor regelnørden indlevende fortæller om golfens regler, og hvordan de faktisk bliver en glæde og medspiller for dig – mere end en masse regler, man ikke forstår.

Godsejer Fabienke fra Skjørringe Gods lægger jord til Virkets bane. Hør godsejeren fortælle om at kombinere en gammel traditionsrig idrætsgren med moderne driftsmetoder for at bevare både natur, spilleglæde og rentabilitet.

Oplev desuden Præstø kulturby og Nysø gods hvor blandt andre Thorvaldsen og HC Andersen har slået deres folder få kilometer fra idrætshøjskolen.

Ret til ændringer forbeholdes.

Endeligt program og pris forventes klar snarest muligt. Kontakt os gerne direkte, hvis du vil have besked herom.

Priser og praktisk info:

  • Vi forventer at ligge i samme prisleje som idrætshøjskolerne i Jylland. Frokost i klubklubberne vil være inkluderet i prisen.
  • Eventuel leje af buggy, trolley eller andet udstyr samt køb af baneguides sker for egen regning med direkte kontakt til den respektive klub.
  • Transport til og fra golfklubberne sker i egne biler. Vi opfordrer dog til samkørsel, så vidt det er muligt.

Priser & praktisk information

Priser 2025

Vi vender snarest ttilbage med samlet kursuspris, når vi har afsluttet dialogen med den sidste golfklub.

Dobbeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen Kr.

Enkeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen – tillæg: Kr. 700,-

Dobbeltværelse med bad/toilet på værelset – tillæg: Kr. 700,-

Enkeltværelse med bad/toilet på værelset – tillæg: Kr. 1.400,-

Indkvartering

Indkvartering på dobbeltværelser og enkeltværelser i henholdsvis stueplan og 1. sal. Toiletter og bruserum findes på gangene

I stueplan er der enkelte værelser med eget bad/toilet.

Sengelinned og 1 stk. håndklæde er incl. i kursusprisen. Medbring evt. ekstra håndklæde – fx til brug i svømmehallen/saunaen.

Ankomst og afrejse

Ankomst: mandag den 25. august kl. 11.00

Afrejse: fredag den 29. august kl. 13.00

Højskolens faciliteter

Som idrætshøjskole har vi en masse muligheder for træning; men der findes også en række kreative værksteder, svømmehal, opholdsstue og ikke mindst Bosei Haven, som er en stor del af højskolens bæredygtige profil. Man er velkommen til at kigge ud i alt det grønne.

Bosei Haven, giver dagligt grøntsager til højskolens køkken, og er et samarbejde mellem Idrætshøjskolen Bosei, Rønnede Kro samt michelin restauranten Hotel Frederiksminde. Bosei Haven er desuden blevet til med økonomisk støtte fra Hedeselskabet og med hjælp til etablering af HedeDanmark.

Vi fokuserer på at servere en sund og varieret kost

På Idrætshøjskole Bosei bliver der taget hånd om hele din krop. Det betyder, at vi har udarbejdet en kostpolitik, der drejer sig både om antallet af måltider og uforarbejdede råvarer, men også om kulturen omkring mad.

  • Vi laver maden med tanke på kostrådene.
  • Via Bosei Haven producerer vi selv økologiske grønstsager til eget køkken – og den lokale Michelin restaurant Hotel Frederiksminde
  • Vi sikrer variation i maden ved at tage kursister, elever og personalet med på råd, når maden skal planlægges.
  • Der er en vegetardag om ugen.
  • Vi serverer tre måltider om dagen. Derudover er der frugt og grovboller om eftermiddagen.

Vores krav til de råvarer vi bruger

  • Vi bruger primært kun friske og uforarbejdede råvarer. Det er kun ærter og majs, vi køber fra frost.
  • Vi bager vores eget rugbrød, franskbrød og morgengrovboller.
  • Derudover fremstiller vi vores egen marmelade og müsli.

Hensyn og service

  • Vi vil gerne have forslag til mad fra kursister og elever. Det gør det mere spændende at lave mad til dem.
  • Vi tager hensyn til allergi og sygdom.
  • Vi tager hensyn til vegetarer.
  • Vi tager hensyn til trosbetingede kostvaner.

Hjemrejse – og hva’ så?

Højskolen ligger midt skoven, så allerede når du træder ud, så møder du naturen. Fx kan man gå på opdagelse og se højskoleelevernes projekter omkring ‘Vild med Vilje’ eller tage ud til de mange små skønne strande og øvrige naturperler samt lokale kulinariske og kulturelle spots i området – fx:

GeoCenter Møns Klint

Strandtur til Feddet

Radius Destillery

Vi glæder os til at møde dig

Få ro i sindet og tilmeld dig allerede nu, så din plads er sikret. Vores øvrige kurser er ret populære og udbydes efter først-til-mølle princippet.

Har du spørgsmål? Tilmelding til 2025 åbner snarest