Idrætshøjskole på Bosei - velkommen! Oplever du fejl? Send os en e-mail

Suikido Yoga Workshop

Weekenden d. 7. - 8. oktober 2017

2 dage med bevægelse, læring og vitalisering igennem Suikido Yoga, Suikido Tai Chi Energipraksis, Suikido Kropsbalancering, sauna gus, frisk skovluft og 100% økologisk plantebaseret kost.

Suikido betyder “Den Flydende Livskrafts Vej” 水気道. SE & LÆS mere om Suikido.

Suikido - en unik fusion af yoga, kampkunst, tai chi og dans

Weekend kurset er en mulighed for at blive introduceret til Suikido og modtage undervisning af Suikido's grundlægger Chris Valles.

Suikido Yoga kurset er en kombination af:

  • Suikido Yoga
  • Suikido Tai Chi Energiøvelser
  • Suikido Kropsbalancering
  • Sauna Bad & Gus
  • Økologisk plantebaseret kost

Lørdag:

kl. 10:00 Suikido
kl. 13:00 Frokost
kl. 15:00 Suikido
kl. 18:00 Aftensmad
kl. 19:15 Sauna Gus
kl. 21:00 Te & Kage

Søndag:

kl. 08:00 Suikido
kl. 10:00 Brunch
kl. 11:30 Suikido
kl. 14:00 Afrunding & tak for nu

Suikido træningen imødekommer alle; fra absolut nybegyndere til professionelle top-atleter og alle herimellem.

Hvad er Suikido Yoga?

Suikido Yoga er et originalt dynamisk kropstræningssystem der forener kampkunst; yoga; tai chi og dans.

Træningen består af dybe, flydende, præcise bevægelsessekvenser, der progressivt udfolder sig fra liggende, til siddende, til knælende, til hugsiddende, til stående, til ekspanderende og bevægende i rum.

Bevægelserne udføres i et flow, hvori den ene bevægelse naturligt forbinder sig og leder til den næste.

Suikido Yoga har basis i cirkler, rotationer, spiraler, sammenfoldelse, udfoldelse, bevægelses-fluiditet, forbundenhed, helhedskoordination og generering af energi gennem bevægelse.

Kendetegnende for Suikido er harmonisk og anatomisk korrekt bevægelse; biomekanisk optimering og funktionalitet samt neuromuskulær og sansemotorisk forfinelse og avancering.

Træningsessensen i Suikido er kvalitet, substans og indhold. Undervisningen er grundig, nærværende og kundskabsbaseret med fokus på læring af hensigtsmæssig bevægelse, udvikling og forfinelse af kropsbevidsthed og bevægelseskvalitet.

Suikido er en yogisk træningsform der imødekommer alle: fra absolut nybegyndere til professionelle top-atleter og alle herimellem.

Suikido Yoga undervisningen foregår i vores smukke japanske Dojo (træningssal).

Suikido Kropsbalancering

I Suikido Kropsbalancering vil vi arbejde med simple greb og teknikker til at afspænde og balancere bindevæv, muskulatur, led og nervesystem.

Suikido kropsbalancering fordyber og bidrager til den harmoniserende og vævsterapeutiske virkning af de kropsøvelser, der udføres i Suikido yoga og i Suikido energiøvelser.

Suikido Kropsbalancering foregår i vores smukke japanske Dojo (træningssal).

Suikido Tai Chi Energiøvelser

Suikido Tai Chi er en træningspraksis og lære i at mærke og dirigere den vitale livsenergi, som flyder i og igennem kroppen.

Træningen er blød og flydende og til tider mere dynamisk i sit antrit.

Strækkende og forlængende øvelser, forflyninger, aktivering af kroppens midte, helhedskoordination, kinæstetisk sansning, sammenhæng og synergi er essentielle elementer i Suikido Tai Chi.

Hvis vejret er godt foregår Suikido Tai Chi undervisningen udendørs i vores magiske skov have omgivet af de gamle høje træer. Og ellers i vores smukke japanske Dojo (træningssal).

Sauna Gus

Sauna gus er et aromaterapeutisk sauna-bad, hvor vand og æteriske olier med forskellige velgørende dufte og egenskaber hældes på saunaovnen.

Vi anvender renset vand og 100% økologiske essentielle olier af bedste kvalitet.

Den aromatiske rensende damp optages gennem hud og luftveje, og varmen afspænder muskulatur, bindevæv og nervesystem.

Sauna temaet igangsætter og stimulerer kroppens egne renselses- og udskillelsesprocesser igennem sved, kredsløb, åndedræt, lymfesystem m.m.

I løbet af sauna badet renser vi også huden med Himalaya sten salt.

På dette weekend kursus afholder vi sauna-bad og gus lørdag aften.

Økologisk plantebaseret Kost

Der vil på kurset blive serveret velsmagende og nærende plantebaseret kost, tilberedt af friske og 100% økologiske råvarer.

Vores passionerede kok har gennem de sidste 4 år taget sig af os på allerbedste vis, og han lægger en glæde og ære i kontinuerligt at udvikle sine veganske måltider og know-how.

Priser & praktisk information

Priser

Pris for Suikido yoga workshop:
Kr. 1.750,- pr. person.

Prisen inkluderer al undervisning, sauna bad, fuld økologisk forplejning samt indkvartering i delt dobbeltværelse.

Enkeltværelse er til rådighed mod betaling af ekstra gebyr.

 

Din tilmelding er gyldig, når depositum på kr. 500,- er indbetalt på konto: 6140 4195655.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser på disse kurser.

Ankomst og Afrejse

Ankomst: Lørdag kl. 9:15

Afrejse: Søndag kl. 14:30

En god forberedelse for dig

Bemærk, at undervisningen på kurset er lærings- og kundskabsbaseret. Der gives præcis og grundig instruktion i de bevægelsestekniske detaljer i Suikido øvelserne og der afsættes den nødvendige tid til at praktisere og gentage bevægelserne.

Kursus med ekstern arrangør

Humankind has not woven the web of life. We are but one thread within it. Whatever we do to the web, we do to ourselves. All things are bound together. All things connect. ~ Chief Seattle ~

Kurset er ikke at betragte som et højskolekursus

Spørgsmål vedrørende dette specifikke kursus mailes derfor til Anette Munch. Vi glæder os til at se dig til nogle lærerige og vitaliserende dage i Suikido yogaens og sundhedens tegn.

Har du spørgsmål? Ja tak- jeg vil gerne tilmeldes