Idrætshøjskole på Bosei - velkommen! Oplever du fejl? Send os en e-mail

Suikido Yogisk Efterårs Retræte

Weekenden d. 17-18. november 2018

2 dages yogisk retræte i Faksinge Skov, kun 1 times kørsel fra København.

Vores november kursus er dedikeret til at bygge energien op til den kolde tid; spænde af, nære kroppen gennem en vitaliserende og balancerende praksis.

Vi samles i Faksinge Skov på Idrætshøjskolen Bosei til en weekend med Suikido Yogisk Flow Bevægelse, Suikido Tai Chi, Suikido Kropsbalancering, sauna gus, frisk skovluft og 100% økologisk plantebaseret kost.

Suikido betyder “Den Flydende Livskrafts Vej” 水気道. SE & LÆS mere om Suikido.

Suikido – et originalt bevægelsessystem som forener yoga, kampkunst, tai chi og dans.

Efterårs Retrætet er en mulighed for at blive introduceret til Suikido og modtage undervisning af Suikido’s grundlægger Chris Valles.

Suikido Yogisk Efterårs Retræte består af:

  • Suikido Yoga
  • Suikido Tai Chi
  • Suikido Kropsbalancering
  • Sauna Bad & Gus
  • Økologisk plantebaseret kost

Program for weekenden

Lørdag:

10:00 Suikido

13:00 Frokost

15:00 Suikido

18:00 Aftensmad

19:15 Sauna Gus

21:00 Te & Kage

Søndag:

08:00 Suikido

10:00 Brunch

11:30 Suikido

14:00 Afrunding & tak for nu

Suikido træningen imødekommer alle; fra absolut nybegyndere til professionelle top-atleter og alle herimellem.

Suikido Yoga

Suikido Yogisk Flow Art er et originalt dynamisk yogisk bevægelsessystem der kombinerer oprindelig visdom fra kampkunst, yoga, tai chi og dans med cutting-edge trænings- og bevægelsesvidenskab.

I Suikido arbejder vi med universelle bevægeprincipper og kvaliteter som de relaterer til mennesket-i-bevægelse.

Kendetegnende for Suikido er cirkler, spiraler, rotationer, sammenfoldelse, udfoldelse, pulsering, kropsbølger og organisk flydende bevægelse.

Træningen opbygges systematisk gennem forskellige bevægelsessekvenser, der progressivt udfolder sig i form, omfang og kompleksitet. Serier udføres i et flow, hvori den ene bevægelse naturligt forbinder sig og leder til den næste. Der arbejdes alsidigt med liggende, siddende, stående og bevægende øvelser.

Suikido Kropsbalancering

I Suikido Kropsbalancering vil vi arbejde sammen 2 og 2 med simple øvelser og teknikker til at afspænde og balancere bindevæv, muskulatur, led og nervesystem.

Kropsbalanceringen bidrager med en harmoniserende og vævsterapeutisk effekt, som åbner fastlåste steder, blødgør stift væv og skaber øget blod- og energigennemstrømning.

Suikido Tai Chi

Suikido energipraksis er strækkende og forlængende øvelser der udspringer fra kroppens midte. Øvelserne befordrer helhedskoordination, kinæstetisk sansning, sammenhæng og synergi. Træningsformen er dyb, rolig og flydende.

Essentielle elementer i Sui Qi Gong er neuromuskulær forbindelse, aktivering af kroppens midte, naturligt afspændt åndedræt og indre energi flow.

Når vejret tillader det foregår undervisningen udendørs omgivet af de gamle høje træer.

Sanua Gus

Aroma terapeutisk sauna bad kombinerer vand og terapeutiske æteriske olier, der hældes på saunaovnen.

Den aromatiske rensende damp optages gennem hud og luftveje og varmen afspænder muskulatur, bindevæv og nervesystem.

Vi anvender udelukkende 100% økologiske essentielle olier af højeste kvalitet.

På efterårs kurset vil sauna badet indeholde andre protokoller såsom hudrensning med himalaya krystalsalt, balancerende stræk, åndedrætsterapi, mv.

Økologisk plantebaseret kost

Der vil på kurset blive serveret velsmagende og nærende plantebaseret kost, tilberedt af friske og 100% økologiske råvarer.

Vores passionerede kok har gennem de sidste 5 år taget sig af os på allerbedste vis, og han lægger en glæde og ære i kontinuerligt at udvikle sine veganske måltider og know-how.

Priser & praktisk information

Priser

Pris for Suikido yoga workshop:
Kr. 1.950,- pr. person.

Prisen inkluderer al undervisning, sauna bad, fuld økologisk forplejning samt indkvartering i delt dobbeltværelse.

Enkeltværelse er til rådighed mod betaling af ekstra gebyr.

Din tilmelding er gyldig, når depositum på kr. 500,- er indbetalt på konto: 6140 4195655.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser på disse kurser.

Ankomst og Afrejse

Ankomst: Lørdag kl. 10.00

Afrejse: Søndag kl. 14.00

En god forberedelse for dig

Bemærk, at undervisningen på kurset er lærings- og kundskabsbaseret. Der gives præcis og grundig instruktion i de bevægelsestekniske detaljer i Suikido øvelserne og der afsættes den nødvendige tid til at praktisere og gentage bevægelserne.

Kursus med ekstern arrangør

Humankind has not woven the web of life. We are but one thread within it. Whatever we do to the web, we do to ourselves. All things are bound together. All things connect. ~ Chief Seattle ~

Kurset er ikke at betragte som et højskolekursus

Spørgsmål vedrørende dette specifikke kursus mailes derfor til Anette Munch. Vi glæder os til at se dig til nogle lærerige og vitaliserende dage i Suikido yogaens og sundhedens tegn.

Har du spørgsmål? Ja tak- jeg vil gerne tilmeldes