Idrætshøjskole på Bosei - velkommen! Oplever du fejl? Send os en e-mail

Ny underviser i taekwondo

Puliceret af Carsten Petersen | D. 23. august 2018 | I

Christian Henriksen bliver ny underviser i taekwondo og taekkyon på Idrætshøjskolen Bosei.

Christian har trænet kampkunst i godt 12 år og er gradueret 2. Dan i taekwondo. Han har været på et længere ophold i Korea for at træne den koreanske kampkunst Taekkyon, og han har været med til at starte taekwondoklub i Aarhus, hvor han kommer fra. Christian har selv gået på Bosei, været formand for foreningen af tidligere elever (Bosei Student Assosiation) og trænet under grandmaster Ko Tai-Jeong.

Master Ko vil stadig være at finde på Bosei og være en del af det uformelle højskolemiljø, hvilket mange – og ikke blot kampsportselever – vil sætte pris på; men Ko har samtidig valgt at trappe ned i sit virke som egentlig højskoleunderviser. Master Ko fortsætter sine øvrige aktiviteter i taekwondo-regi – og bevarer som nævnt sin dagligdag på Bosei. Det er således også Master Ko, der har været med til at pege på Christian Henriksen som sin afløser her på Idrætshøjskolen Bosei.

Medarbejderstaben på højskolen kender Christian rigtig godt. Derfor har ledelsen godkendt valget og glæder sig til det nye samarbejde fremover.

Dansk Idrætshøjskole. Med et japansk tvist.

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold