Lauritz Korfix Schultz

Ugekursus - foredragsholder

Foredrag uge 35 | Hvordan har danske forfattere gennem litteraturen været med til at forme forestillingerne om Japan?

Lauritz Korfix Schultz, Dr. phil, journalist og forfatter vil se nærmere på en række danske forfatteres skildringer af Japan i perioden 1901-1944, hvor det blev mere og mere populært at rejse til det østasiatiske land.

Gennem rejsebøger, digte, essays og journalistik af forfattere og kulturpersonligheder som Johannes V. Jensen, Sophus Michaëlis, Tom Kristensen og Julius Bomholt undersøges, hvordan fascinationen af japansk kultur sameksisterede med forestillinger om race, civilisation, køn og politisk trussel.

Lauritz kommer ind på erotiseringen af Orientens kvinder, på rejselitteraturen som genre, på det romantiske og poetiske Japan og meget mere. Forløbet viser, hvordan litteraturen både afspejlede samtidens danske syn på Japan og var med til aktivt at forme det og giver samtidig et kulturhistorisk indblik i Danmarks forhold til verden uden for Europa i første halvdel af det 20. århundrede.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold