Offentlig svømning på Idrætshøjskolen Bosei
Japansk inspireret svømmehal i smukke omgivelser.
Hos Idrætshøjskolen Bosei finder du en moderne svømmehal med udsigt til skoven.
Bassinet har 6 baner på 25 meter med banetove, startskamler, 1-metervippe og en trappe til nem adgang. Vanddybden varierer fra cirka 1 til 4 meter.
Åbningstider
Når du er her
Ved indgangen står en automat, hvor du kan købe billetter eller en lille snack.
Der er gratis parkering lige ved døren og mulighed for opladning af elbil.
I omklædningsrummene er der både skabe og sauna, og i hallen finder du udstyr som svømmeplader, bælter, vinger og skumvægte.
Særlige åbningstider 2026: Vi holder lukket i ugerne: 28, 29, 30, 31 og 52 samt i uge 1 (2027)
Bruger du svømmehallen i den offentlige badetid?
Så følg med på svømmehallens Facebook-side. Her finder du oplysninger om åbningstider, lukkedage, priser, rabatter for pensionister og AquaFit-hold.
Vi sætter vores Wibit-bane op et par gange i løbet af sæsonen. En stor oppustelig forhindringsbane, der giver ekstra sjov i vandet! Når banen er i brug, vil cirka halvdelen af bassinet stadig være åben til almindelig svømning. Vi giver selvfølgelig besked i god tid.
Har du spørgsmål til den offentlige svømning, børnefødselsdage, konfirmationer eller lignende, så benyt vores kontaktformular.