Kom du ikke ind på en uddannelse? Find din retning på højskole
Fik du afslag på din ansøgning? Fortvivl ikke – her får du inspiration til at tage dit næste skridt.
Du er ikke alene, hvis du ikke kom ind på en uddannelse. Hvert år står mange unge i samme situation. Det kan føles tomt, forvirrende og stressende. Men det kan også blive starten på noget nyt.
Et højskoleophold kan give dig nye muligheder, ny energi – og et fællesskab, hvor du kan finde dig selv igen.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kommer ind på en uddannelse?
Først og fremmest: træk vejret. Det er helt normalt at få afslag. Brug tiden på at finde ud af, hvad du har lyst til – ikke hvad du føler, du burde gøre.
Mange unge tænker:
“Jeg ved ikke hvad jeg skal være.”
“Hvad skal jeg lave nu?”
Her er nogle af dine muligheder:
-
Søg ind igen næste år
-
Få et job
-
Rejs eller lav frivilligt arbejde
-
Tag et sabbatår
- Tag på højskole
Når du ikke er kommet ind på din drømmeuddannelse, kan et højskoleophold være det perfekte mellemstop – eller springbræt. Du får tid og plads til at tænke, prøve nye fag og møde andre unge, der også er i gang med at finde deres vej.
Find dig selv på højskole
Et højskoleophold er meget mere end undervisning. Det er en hverdag med oplevelser, venskaber og personlig udvikling. Det er et trygt sted, hvor du kan tage en pause fra præstationsræs og finde ny retning.
Du bor sammen med andre unge
På højskole bor du med andre i din alder. Mange er – ligesom dig – i gang med at finde ud af, hvad de vil. Du bliver en del af et nært fællesskab, hvor man hygger, hjælper hinanden og har det sjovt – både i hverdagen og i weekenderne.
Undervisning med passion
Højskolens lærere brænder for deres fag. De underviser, fordi de vil dele deres viden og give dig noget med – ikke for at måle dig.
Ingen eksamener – kun læring for din skyld
Du slipper for karakterer og eksamenspres. Her handler det om nysgerrighed, oplevelse og lysten til at lære.
Hvad kan du vælge på Bosei?
På Idrætshøjskolen Bosei bestemmer du selv, hvad du vil fordybe dig i. Du kan bl.a. vælge mellem:
-
Idræt – Boldspil, vandsport eller Health & Fitness
-
Kampsport – fx karate, taekwondo eller BJJ
-
Sprog og kultur – japansk eller koreansk
-
Esport – gaming, strategi og samarbejde
-
Friluftsliv – kom ud i naturen
Gå på opdagelse i alle vores fag
Rejs ud – sammen med andre
Bosei tilbyder også en rejseuge under opholdet. Du kan fx tage med til Japan, Sydkorea eller på skitur med dine medstuderende og lærere. En fælles oplevelse, du aldrig glemmer – og ofte billigere end at rejse alene.
Oplev verden inden dit næste studie
Højskolelivet på Bosei
På Idrætshøjskolen Bosei – midt på Sjælland – får du:
✅ Undervisning i spændende fag som Esport, Japansk, Politi, Kampsport og Fitness
✅ To årlige ophold: August (19 uger) eller januar (24 uger)
✅ Et nært fællesskab med ca. 100 elever – her er der plads til alle
✅ Topfaciliteter: svømmehal, dojo, idrætshal, fitnessrum, esportrum og hyggelige fællesarealer
✅ En kulturrejse – oplev verden sammen med andre
Vælg mellem ledige højskoleophold her
Tidligere elever om deres vej til uddannelse
Flere af vores tidligere elever oplevede at få afslag på deres drømmestudie. Men et højskoleophold på Bosei blev et vigtigt vendepunkt.
Læs, hvordan de brugte tiden til at:
– opkvalificere sig og komme ind via kvote 2
– finde motivationen og retningen igen
– tage en velfortjent pause og blive klogere på, hvad de egentlig ville
Et højskoleophold handler ikke om at give op – men om at finde sin vej.
Kasper Bonde Niebe, 20 år, fra Amager
Har du brugt højskoleopholdet som tænkepause eller opkvalificering?
Tænkepause!
Hvad drømte du om at blive – inden du tog på højskole?
Efter min STX uddannelse overvejede jeg at blive Ingeniør. Jeg er god til matematik og havde en interesse i miljø; men viste ikke helt hvordan jeg skulle arbejde med disse områder. Det hele lød fedt; men jeg manglede afklaring på, hvordan jeg skulle skabe en levevej.
Fik højskoleopholdet dig til at ændre planerne – hvordan?
Ja! Nu ved jeg, at ingeniørstudiet bliver for teknisk i forhold til min hensigt og interesse i miljø. Jeg har tilmeldt mig Geografi, og ved nu at jeg vil arbejde med formidling i form af et job som underviser for på den måde at forsøge at præge verdenen omkring mig.
Hvad betød højskoleopholdet for dig?
Jeg fandt en inspiration og afklaring af, hvad jeg selv vil via de dedikerede undervisere, som er på Bosei. Deres forskellige tilgang og baggrunde har givet mig indsigt i, at der kan undervises på mange måder. Mine egne interesser vil jeg nu formidle videre til andre som underviser. Desuden har jeg fået en vurdering af mine personlige styrker i refleksionen fra de øvrige højskoleelever, som jeg ikke havde regnet med på forhånd.
Hvad var det bedste ved opholdet?
Det sociale! Helt klart – og venner for livet. Jeg havde helt sikkert gode venner før højskoleopholdet; men på Bosei fandt jeg mennesker, som jeg gerne vil opleve og udforske verden med. Ja faktisk så har jeg indgået et bofællesskab med to andre fra Bosei, som starter, nu hvor mit geografistudie begynder.
Rikke Niemann Flott Jespersen, 19 år, fra Korsør
Har du brugt højskoleopholdet som tænkepause eller opkvalificering?
Point til Kvote 2 – for at komme ind på Japan Studier. Jeg droppede ud af 1.G og skal igang HF på VUC.
Hvad drømte du om at blive – inden du tog på højskole?
Min drøm var at søge ind på Japan Studier og måske arbejde som japansk lærer eller et internationalt arbejde som tolk eller stewardesse – jeg tænkte i flere muligheder.
Fik højskoleopholdet dig til at ændre planerne – hvordan? Opholdet har bekræftet mig i at følge min drøm om at blive optaget på Japan Studier. Samtidig ved jeg nu med sikkerhed, at min lyst til at fordybe mig i sprog er noget, jeg må forfølge. Jeg skal helt sikkert ikke være underviser men ud i verden og arbejde.
Hvad betød højskoleopholdet for dig?
Personlig udvikling først og fremmest. Tidligere havde jeg ofte næsen i en bog, men højskoleopholdet har gjort mig meget mere social (smiler) og givet mig mere selvtillid. Og ja så har det været et pusterum for mig fra min kendte hverdag.
Hvad var det bedste ved opholdet?
Oplevelsen som helhed! – Skolens faciliteter… At jeg om 30 år vil tænke: ”fuck hvor var det fedt, jeg gjorde det”.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole?
Oplevelsen igen! Man får nye venner og nye interesser. Man vokser op. Bliver mere ansvarsbevidst men lærer også at omgås andre. Ingen kære mor her.
Frederik Ott Hersted, 20 år, fra Valby
Har du brugt højskoleopholdet som tænkepause eller opkvalificering?
Jeg har fået bekræftet, at min interesse for japansk kultur er noget, jeg vil videre med.
Hvad drømte du om at blive – inden du tog på højskole?
Jeg havde en ambition om at komme til Japan – men vidste ikke helt hvad jeg ville arbejde med derude. Desuden ønskede jeg at fordybe mig mere i min interesse for manga, J-pop og samurai kultur.
Fik højskoleopholdet dig til at ændre planerne – hvordan?
Nu følger jeg mig mere afklaret i forhold til at skulle rejse til Japan og arbejde. Jeg har fået nogle konkrete idéer med mig fra højskolen.
Hvad betød højskoleopholdet for dig?
Personlig udvikling og en japansk kæreste! Efter opholdet fornemmer jeg, at jeg er mere åben overfor fremmede. Nu er jeg selv den, der starter en samtale, og jeg kan bedre tilpasse mig forskellige typer af mennesker.
Hvad var det bedste ved opholdet?
En bekræftelse på, at det japanske studie på UNI er mig! Det kulturelle indblik i Japan, som man får på Bosei. Elevernes mangfoldighed – der er et helt andet fællesskab en fx på gymnasiet, fordi vi er sammen 24/7. Alle er en nær ven frem for en bekendt.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole?
For mig var det en lettelse at komme væk fra ”alting” – Her er ingen eksamener – man kan slappe af og fordybe sig i det man selv vil.
Har du brugt højskoleopholdet som tænkepause eller opkvalificering?
Jeg trængte en pause fra mit arbejde, hvor jeg faktisk gik ned med stress. Jeg havde brug for at tænke efter og reflektere over mit liv.
Hvad drømte du om at blive – inden du tog på højskole?
Mere uddannelse! Noget i retning af Ernæring som en overbygning på min BA. Jeg havde mange overvejelser og søgte en direkte sammenhæng; men var meget i tvivl. Og jeg ville ikke vælge noget bare for at vælge!
Fik højskoleopholdet dig til at ændre planerne – hvordan?
Faktisk ja! Det, at tale med en underviser på et overordnet plan og som ikke kendte mig, fik mig til at se i en helt anden retning. Jeg skal nu studere til cand. Psyk. Højskoleopholdet har fået mig til at opleve undervisning på en helt ny måde og gjort mig nysgerrig på at komme et lag dybere ned i vores personligheder og arbejde med de elementer, der ligger bag vores handlinger.
Hvad betød højskoleopholdet for dig?
Klarhed om studieretning! Et frirum hvor jeg havde brug for det. At kunne pakke sig ind i en bobbel har været et privilegium. Da jeg kom her, var jeg bange for vand – nu har jeg også lært at svømme. Og så er min gamle pigedrøm om at dyrke kampsport blevet opfyldt.
Hvad var det bedste ved opholdet?
At få fri! Tid til at nyde og være til – at gøre det man har lyst til. Ingen bekymringer om dagligdagen.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole?
Det er jo meget individuelt. Svært at sætte finger på én ting! Med et åbent sind kan man få SÅ meget… Man kan dyrke sig selv. Man lærer rigtig meget om sig selv. Det er skide sjovt!
Rod Lee, 48 years old, Vancouver, Canada
Har du brugt højskoleopholdet som tænkepause eller opkvalificering?
A combination!
Hvad drømte du om at blive – inden du tog på højskole?
To go back to Japan and be an English teacher again. Strangely, in Japan I didn’t have the time to study the Japanese language as I wanted to.
Fik højskoleopholdet dig til at ændre planerne – hvordan?
On the contrary! Now, more than ever I am eager to get out there again and get started. My motivation has definitely increased during my stay at Bosei folk high school. I have been able to immerse myself in the Japanese language and culture here.
Hvad betød højskoleopholdet for dig?
The international perspective and interest for foreign cultures here at Bosei made me feel welcome. I was able to try new things and challenge myself. For instance, I had never tried taekwondo, Korean language or played my own music before. This experience has been interesting. I have learned that it is never too late to try something different! It does not matter whatever level you have – at Bosei anyone can join in.
Hvad var det bedste ved opholdet?
The community – making new long lasting friendships with people from every part of the world. Everyone supports one another. The folk high school is a safe environment to challenge yourself.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole?
Is difficult to invision it – you have to try it. I know it is a cliché but it actually is the best time of your life! It opens your mind, gives you new thoughts and ideas for whatever goal you may have in life – it might change your life!