Oplever du fejl? Send os en e-mail

Rejs ud i verden med højskolen

Kom med Idrætshøjskolen Bosei til Japan og oplev højteknologiske skyskrabere, traditionelle buddhistiske templer og verdens lækreste sushi. Eller måske er Sydkoreas K-pop, shopping i “Myeongdong" og store stadioner med esport mere dig? Du kan også prøve vores aktive rejse til Club la Santa eller las Playitas på sportsøen Fuerteventura! Endelig kan du komme på skitur til Norge eller Østrig sammen med dine nye højskolekammerater! Det er bare at vælge, hvad du har mest lyst til!

Hør elevernes begejstring for at rejse med Idrætshøjskolen Bosei i videoen

Når man rejser sammen som gruppe, så oplever man både hinanden, sig selv og ikke mindst andre steder. Når du rejser med Bosei, så vil du helt sikkert få en oplevelse, som ikke lige findes i
charterbutikken.

Vi har rødder i både Japan og Sydkorea, hvilket giver dig helt unikke rejseoplevelser. Dertil kommer vores svedige sportsrejser til henholdsvis las Playitas og Club la Santa, hvor du kan træne, hoppe i bølgerne, nyde naturen og bestige en vulkan. De alternative storbyrejser i Europa er heller ikke kedelige. Vi vil vise dig steder, som du ikke har set før og give dig lidt at reflektere over undervejs.

På forårsemesteret kan du desuden tage med os på ski til et af de fedeste områder i Østrig. Sumo tager også med og pløjer sig igennem snemasserne til stor morskab for alle. Om efteråret tilbydes en skirejse til Norge!

Det er noget helt specielt at rejse af sted med sine højskolekammerater og undervisere, der har stort lokalkendskab, så grib chancen for en helt unik rejseoplevelse.

Vi glæder os! Det bliver godt!

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold