Oplever du fejl? Send os en e-mail

Find nye sider af dig selv på et højskoleophold i 2024 og 2025

Tag et ophold på højskole og fordyb dig i kampsport, politiforberedelse, vandsport, boldspil, japansk, koreansk, esport, friluftsliv, health & fitness og supplér gerne med vores øvrige pop op- & instruktørfag - ta' med med højskolevennerne på rejse til fx Japan eller Sydkorea. Du bestemmer selv, hvad du vil fylde på skemaet i dit livs oplevelse. På Idrætshøjskolen Bosei vil du få øjnene op for nye sider af verden og dig selv.

Kontakt os på 55 90 90 90 eller [email protected] – hvis du har spørgsmål. Vi har endnu ledige pladser til start i august 2024 - hvor vi bl.a. udbyder en ny skirejse til Japan!

Vi har elever fra hele landet - ja hele verden faktisk! Ca. 17% af eleverne på Bosei kommer ikke fra Danmark. Af resten kommer godt 50% fra Sjælland/København og knap 50% fra Jylland/Fyn. Kønsfordelingen er normalt 35% piger og 65% drenge.

Dyrk dig selv og dine interesser på et højskoleophold

Idrætshøjskolen Bosei har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne for ca. 30 år siden. Idag er vi en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et asiatisk twist, som man ikke finder andre steder.

Vi har kampsportsundervisning i verdensklasse, fede faciliteter til Fitness, Friluftsliv, Vandsport og Esport. Den eneste højskole hvor en aktiv politimand underviser på Politilinjen, og vi kan lære dig at tale japansk eller koreansk, som du blandt andet kan bruge i praksis på vores kulturejser til henholdsvis Japan og Sydkorea. Desuden tilbyder vi skirejser til Østrig og Japan.

Find nye sider af dig selv og få dit livs oplevelse på et højskoleophold. Du skal være min. 17,5 år for at starte.

Boseis hovedbygning er oprindeligt opført som sanatorium. Sidenhen er stedet udvidet med en række japansk-inspirerede bygninger, der blandt andet indeholder svømmehal, judosal, idrætshal og super naturomgivelser. Læs mere her om pris for et højskoleophold.

Tag på højskole og fordyb dig i dine interesser

Med temafagene arbejder du målrettet, så du sikres et varigt udbytte. Vælger du alle fag i ét tema, udgør det ca. 40-50% af dit skema.

Du får undervisning af nogle af landets mest passionerede undervisere i østasiatisk sprog og kultur, kampens kunst og idræt. Det er lige meget, om du kommer som nybegynder eller øvet. Du vil lære en masse og have det sjovt imens.

Du kan vælge at kombinere fag fra flere temaer. På den måde kan du udfordre dig selv og måske veksle mellem noget kendt og ukendt. Det er dog helt op til dig, hvad du vil prøve af fag.

Fagtemaerne kan du eventuelt supplere med nogle af vores pop op fag og/eller instruktørfag, som du har lyst til.

Kom med på en rundvisning! Vi glæder os til at møde dig!

KONNICHIWA!!! – VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold