Oplever du fejl? Send os en e-mail

AFLYST – Foredrag: Amerika, hvor er du?

Med David Trads
Mandag den 30/3 – 2020 kl. 19.30 i foredragssalen på Idrætshøjskolen Bosei.

Dette foredrag er aflyst! Vi arbejder på at flytte foredraget til senere på året.

PRIS 50 kr. – og så får du kaffe og kage med i prisen.

Når amerikanerne går til valg i november, er der virkelig tale om det, vi kalder et historisk valg: Genvælger de Trump? Eller sparker de ham på porten?

Hvis de giver ham sejren igen, er det i givet fald, fordi de har set på ham i fire år og tænkt: Ham kan vi godt lide, hans politik er lige i øjet. For Europa og resten af verden vil det være et signal om, at amerikanerne har valgt ikke bare Trump, men selve trumpismen. Altså at det, vi kender som Vesten, ophører med at eksistere. Det vil for alvor være Amerika First!

Hvis de omvendt vælger en demokrat, så vil USA igen begynde at ligne den nation, vi så op til under Obama. Men…det vil alligevel aldrig blive det samme – for med valget af Trump i 2016 åbenbarede en ny virkelighed sig for os alle: Nemlig at Amerika ikke længere er det land, vi troede, vi kendte. Hvad i alverden er det sket?

David Trads, som har boet og arbejdet i USA i flere omgange, blandt andet som USA-korrespondent, er en af landets førende USA-eksperter. Kendt fra tv, radio, i aviser og i de seneste år i den populære podcast Kampagnesporet – og han er netop nu aktuel med en ny bog, der søger svar på det helt afgørende spørgsmål:

“Amerika, hvor er du?”

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold