Oplever du fejl? Send os en e-mail

Informationsmøde om japansk terapibad

2019: Japansk terapibassin & wellness i Præstø

Vi drømmer om at udvide vores skønne svømmehal med et japansk inspireret bad i to dele:

  • Et stort varmtvandsbassin til holdtræning, individuelle behandlinger eller sær-arrangementer – fx japansk bade-aften eller en sanseoplevelse med undervandslys- og lyd.
  • Et varmt siddebassin med vandmassage, natursten og udsigt til skoven.

Rundt om bygningen ønsker vi en terrasse, en lille dam og sansesti, der fører ned til en skovsauna. Hele anlægget skal være handicapvenligt.

Lyder det som noget for dig eller nogen, du kender?

Idrætshøjskolen Bosei inviterer alle interesserede til informationsmøde lørdag d. 3. november kl. 13.00 – så giver vi kage, en gratis svømmetur og fortæller bl.a. om byggeprocessen, og hvordan man som underviser/behandler kan sikre sig tider i bassinet.

Vi er lige ved at få de sidste byggetilladelser i hus og skal til at springe ud i fondsøgningen til projektet, der kommer til at koste ca. kr. 9 mio. I den forbindelse  er det vigtigt, at vi kan vise, at der er lokal opbakning og interesse for at bruge de nye faciliteter.

Og det er hér, du kommer ind i billedet! 

Hvis du synes, det lyder godt med:

  • Et stort terapibassin til svømning i varmt vand, holdtræning eller individuel terapi
  • Infrarød sauna
  • Et lille siddebassin med vandmassage, natursten og åbent ud til bøgeskoven
  • En terrasse med liggestole, en lille dam med rislende vand og sansesti ned til en skov-sauna
  • Sær-arrangementer for velvære, sanseoplevelser, kultur m.m.
  • Åbent for den offentlige svømning og med god handicap-tilgængelighed

så skulle du overveje at støtte vores projekt.

Hvordan?
En rigtig god støtte for os er at vise din interesse for at bruge bassinet ved at købe billet i forsalg til et (eller flere!) af vores sær-arrangementer, som vi kommer til at afholde med jævne mellemrum fra badet åbner i ultimo 2019. Det kunne fx være japansk bade-aften med oplægsholder, finsk bad med sauna-gus, musik-aftenener med undervands-lys og lyd, mad-og-bad-aftener m.m.

En billet koster kr. 100,- og du kan købe så mange, du vil – fx til hele familien.

Udfyld nedenstående formular – så støtter du Bosei. Vi sender dig straks en mail med oplysninger om betaling via mobilepay. Har du spørgsmål, så skriv til vores forretningsudvikler Marianne.

På forhånd tak for din støtte! Vi glæder os til at se dig til nogle glade bade-arrangementer!

  • Ja tak!

    Jeg vil gerne støtte projektet om et kommende japansk terapi bassin på Idrætshøjskolen Bosei ved at forudbestille nedenstående antal billetter á kr. 100,- samtidig accepterer jeg at modtage information om det kommende projekt via mail.
  • Skriv antal...

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold