Oplever du fejl? Send os en e-mail

Koncert – folkrock bandet Lindring

Koncerten er desværre aflyst pga sygdom. Lindring vender tilbage til Bosei til foråret!

Oplev sange fra højskolesangbogen i en helt ny og anderledes fortolkning, når folkrock bandet Lindring giver koncert på Idrætshøjskolen Bosei – Alle er velkomne!

Folkrock-bandet Lindring, som for nylig har udgivet sit debutalbum med et unikt koncept: alle sangene på pladen har tekster fra højskolesangbogen og den danske litteraturhistorie, med helt nye melodier komponeret af Lindring. Der er tale om tekster som ”Det er hvidt herude” , ”Dagen går med raske fjed”, ”I sne står urt og busk i skjul”, ”Solhvervssang”, ”Snemand Frost og Frøken Tø”, ”Frihed er det bedste guld” mv, som alle iklædes nye moderne gevandter på Lindrings plade ”Giv tid”.

Koncerten finder sted onsdag d. 25/10 kl. 19.30 på højskolens adresse: Evensølundvej 5, 4720 Præstø – Alle er velkomne, og koncerten er gratis.

Albummet har fået en fremragende modtagelse. Eksempelvis skrev det anerkendte musikmagasin Undertoner: ” Danmarkshistoriens vingesus bliver støvet grundigt af og kærligt behandlet af den danske kvintet Lindring. De har plukket og udvalgt nogle af tidernes smukkeste værker og givet dem nyt, forførende liv på Giv Tid. (…) Musikken svæver ud i stuen og omkredser kulturarvens lyrik på en meget bevægende, lindrende måde. Der gives tid til at mærke ordene fra de gamle digte. (…)

Lindrings fortolkninger lærer man igen at sætte pris på de gamle værker og især deres fortolkning af ”Stille hjerte, sol går ned” er utrolig smuk. (…) Hvis kvintettens intentioner flugter med Grundtvigs tanker om at bidrage til den folkelige dannelse, er jeg sikker på, de nok skal rekruttere flere dertil. De har i hvert fald åbnet øjnene for de gamle tekster hos en overvældet, positiv stemt musikanmelder lige her. ”

Selvom de enkelte medlemmer af Lindring er etablerede musikere – med baggrund i bands som I Got You On Tape, Vildnis, Bisse osv og med X-faktor finalist Annelouise i front – er Lindring endnu et ubeskrevet blad, som dog er ved at etablere sig med eksempelvis et langt indslag i kulturprogrammet AK24syv i april, optræden den 26/8 på festivalen ”En Sommerdag på Bellahøj” hvor bl.a. Peter Sommer og Nikolaj Nørlund også spiller, osv.

www.lindringmusic.dk kan du læse mere om Lindring og albummet Giv Tid, lytte til musikken, læse alle teksterne fra pladen, se flere eksempler på omtale af Lindring i medierne mv.

Videoen til singlen ”Det er hvidt herude” kan du opleve lige her:

Hele pladen kan i øvrigt høres på Spotify og Tidal.

Musikken danner udgangspunkt for en yderst relevant debat om højskolesangenes relevans for læsere og lyttere i nutidens Danmark, og Idrætshøjskolen Bosei håber at se mange fra lokalområdet denne onsdag aften.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold