Oplever du fejl? Send os en e-mail

Loppemarked og efterårssjov på Bosei

Oplev den gamle japanske kostskole som idag er højskole, hyg med familien, gør en sjov handel og hjælp højskoleeleverne med at hjælpe andre.

Højskoleeleverne holder ikke efterårsferie her på Idrætshøjskolen Bosei. Derimod er vi i gang med projektet: ”Giv noget igen” (”Pay it forward”) – Hvor vi prøver at få elever til at reflektere over ”dét at give et bidrag”, uden nødvendigvis at få andet igen end blot glæden ved at give.

Dette projekt er mundet ud i en uge, hvor vores elever bl.a. tager ud til de ældre på plejehjemmet, inviterer børn fra børnehaverne og elever med ”Downs Syndrom” fra Marjatta ud til Bosei og giver dem oplevelser, hygge og fællesskab.

Fredag d. 20. oktober slutter projektet med et kæmpe loppemarked her på højskolen, hvor vi har fundet lidt ”goodies” frem fra ‘Kostskole’-gemmerne, som vi sælger ud af. Overskuddet gives til hjælpeorganisationerne: TUBA, og Læger uden Grænser.

Vi giver kaffen! Kagen kan købes, og også her går overskuddet til de nævnte organisationer. Desuden vil der være ansigtsmaling for de yngste og sumobrydning for de lidt ældre.

Loppemarkedet afholdes i sportshallen fredag d. 20. oktober fra kl. 13-17 – alle er velkomne!
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold