Oplever du fejl? Send os en e-mail

Mestre i Vordingborg kommune hædres på Idrætshøjskolen Bosei

Hvilke idrætsfolk har fortjent 60.000 kroner?

Torsdag den 25. april fordeles 60.000 kr. til lokale idrætsudøvere og ildsjæle – og der er spænding til det sidste…

Feltet er tæt, når Årets Idrætspriser 2018 skal uddeles i Vordingborg Kommune. Festlighederne er i år henlagt til Idrætshøjskolen Bosei i Præstø torsdag den 25. april. Der skal fordeles seks hovedpriser samt en række priser for lokale præstationer i DM, NM, EM og VM.

– Det er imponerende at se den drivkraft, der findes i det lokale idrætsliv, siger Henrik Pape, formand for Vordingborg Idrætsråd og medlem af juryen. Der bliver virkelig ydet en kæmpe frivillig indsats rundt omkring.

Juryen består derudover af repræsentanter fra Vordingborg kommune samt Øernes Revision, SuperBrugsen Lendemark og Møns Bank, der sponserer priserne, så der er noget at dele ud.

Stærke nomineringer

Festen starter allerede kl. 17.30 med spisning, og fra kl. 19 går det så løs med overrækkelserne:

Åbent for alle

Alle er velkomne på Bosei torsdag den 25. april.

– Vi håber, at mange foreninger vil se spisningen som en oplagt mulighed for at “aflønne” deres frivillige kræfter for indsatsen i det forløbne år, siger Henrik Pape.

Det er gratis at deltage i selve prisoverrækkelserne fra kl. 19, mens spisningen koster 179 kr. pr. person (inkl. øl/vin eller vand). Tilmelding på www.moensbank.dk/sport senest den 10. april.

Læs mere om de enkelte nomineringer her

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold