Oplever du fejl? Send os en e-mail

Montane adventure race

Montane adventure race lørdag d. 31. juli på Idrætshøjskolen Bosei

Montane Adventure Race er et adventure race på sydsjælland, der giver deltagerne nogle unikke oplevelser i naturen. Hovedingredienserne er orientering, løb, mountainbike, klatring og kajak (kun master). Deltagerne skal som hold kunne samarbejde under mentalt og fysisk pres fra ruten og naturen. Hvert hold består af 2 eller 3 personer.

Montane Adventure Race har endnu en gang fundet en ny rute, nye skove og oplevelser. Løbet starter og slutter på Idrætshøjskolen Bosei. Løbet har været afviklet i 12 år og drevet af Lars Bukkehave med stor hjælp fra et fantastisk crew. Der vil være masser af udfordringer både for nye og den erfarne adventure racere og der findes en distance for alle.

  • Master ruten har en estimeret vindertid på 12-14 timer
  • Challenge og Junior ruten vindes på omkring 7-8 timer
  • Fighter ruten vindes på 3,5-4 timer

Adventure racet indeholder løb, MTB og klatring. Desuden har Masterruten en kajak etape og der skal orienteres mellem alle checkpoints. I mål vil der blive serveret lækker buffet til alle deltagerne.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold