Oplever du fejl? Send os en e-mail

Stjernestunder i Bosei Haven

Idrætshøjskolen Bosei afholder tre koncerter med fællesspisning i Bosei Haven i løbet af sommeren 2021.

Musiker M.C. Hansen og Idrætshøjskolen Bosei er værter for de tre stjernestunder, hvor der hver gang præsenteres en ny gæsteartist i samspil med M.C. Hansen og synges fællessange fra højskolesangbogen. Deltagerne kan desuden rådføre sig med Bosei Havens gartner David Brook Rosen omkring dyrkning af økologiske råvarer og selvforsyning i det hele taget.

Arrangementerne har som mål at øge bevidstheden omkring bæredygtig og økologisk fremstilling af fødevarer, fremhæve Vordingborg Kommune og Præstø i særdeleshed som kulturel, kulinarisk og musikalsk foregangsby og skabe endnu et mødested for lokalt socialt samvær.

Ved hvert arrangement er gæstemusikeren bedt om at vælge 3 sange fra den nye Højskolesangbog, der indgår som fællessang.

Fællesspisningen foregår i haven, således at man som deltager kommer til at sidde til blandt mennesker man ikke nødvendigvis kender i forvejen og får mulighed for at skabe nye relationer og bekendtskaber. Der tages højde for gældende retningslinjer omkring covd-19. Husk gyldigt coronapas. Medbring gerne tæpper eller klapstole til at sidde på.

Koncerterne præsenteres i samarbejde med STARS i Vordingborg – og er desuden støttet af Dansk Musikerforbund.

 

 

 

Hvor: Idrætshøjskolen Bosei – Bosei Haven, Evensølundvej 5, 4720 Præstø. (Bosei Haven ligger bagved boldbanerne)

Pris: 1 x koncert og fællesspisning med lækker anretning med grønt & salater fra Bosei Haven kr.: 250,- Der kan købes øl og vand i Bosei Haven. For børn under 12 år er der gratis adgang.

Tilmelding: stars.dk

Datoer for de enkelte koncerter & fællesspisninger:

Torsdag d. 24. juni kl. 17.30-21.30

  • Gæstemusiker: Esben Kronborg

Fredag d. 23. juli kl. 17.30-21.30

  • Aftenens gæst er Thyge Søndertoft Van Dassen. Thyge er en vidunderlig spillemand, entertainer i violinist i særklasse. Han er en af landets mest eftertragtede violinister og en improvisator i særklasse. Fuld af energi, good vibes og indfølt melodisk forståelse.

Lørdag 4. september / Bosei Havens Høstfest kl. 17.30-21.30

  • Uhrbrand, Søgaard & Hols. De tre musikere bor alle i Sønderho på Fanø. Fanø er Danmarks 2. mindste kommune med bare 3.500 faste indbyggere, hvoraf de ca. 330 bor i Sønderho. Sønderho er foruden, at være Danmarks smukkeste – og bedst bevarede landsby, iøvrigt det eneste sted i Danmarks med en vital, unik og meget livskraftig, lokal musik – og dansetradition.

    Den lokale musik, er igennem 6 generationer, leveret af spillemænd fra den samme familie – familien Brinch. Det har været et kæmpe privilegium at have disse habile og dygtige læremestre meget tæt på, i den almindelige hverdag og giver anledning til evig fordybelse og ‘empiriske studier’ af musikkens karakter og udtryk.

    Peter og Kim har arbejdet indenfor de rytmiske genre-områder, jazz og rock – og Ove har arbejdet med den klassiske musik – får musikken et blidt og kærligt touch med inspiration fra andre musik-hjørner. Vi glæder os til at spille for jer.

Tak til Vordingborg Kommune der har støttet økonomisk og dermed muliggjort arrangementerne.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold