Oplever du fejl? Send os en e-mail

Syng, Spis & Snak – højskolesang med M.C. Hansen

Mød M.C. Hansen til Syng, Spis & Snak.

Idrætshøjskolen Bosei inviterer endnu engang til spisning og fællessang torsdag d. 29. september kl. 17.30 – 20.30

Kom og vær med til hyggeligt samvær, når Idrætshøjskolen Bosei i samarbejde med Nordea-fonden inviterer til Syng, spis og snak.

Vi starter med at spise og snakke sammen og går derefter op i højskolens foredragssal og synger sange fra den nye højskolesangbog. Vi holder en pause, hvor vi serverer kaffe og kage og slutter så med en halv times sang inden vi går mætte og glade hjem. For gangbesværede vil der være mulighed for at benytte højskolens elevator.

Idrætshøjskolens forstander, Kenneth Retslov, sidder ved flyglet og bliver akkompagneret af den lokale prisvindende singer-songwriter og historiefortæller M.C: Hansen. M.C. Hansen har nyligt komponeret en række sange til ‘Den Blå Rute’, og vi vil i løbet aftenen også prøve kræfter med disse nye sange, der er tilskrevet egnen omkring Præstø.

Deltagergebyr kr. 75,- som dækker aftensmad og kaffe og kage.

Tilmeld mig nu

Sted:

Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø – foredragssalen på 2. sal.

Arrangementet er støttet af Nordea Fonden og foregår i samarbejde med Foreningen for danske folkehøjskoler i Danmark.

Program:

17.30   Fællesspisning
18.30   Fællessang i foredragssalen
19.30   Kaffe og kage
20.00   Fælessangen fortsætter
20.30   Tak for i aften

10 gode grunde til at synge fællessang:

  • Det er sundt
  • Det giver godt humør
  • Det skaber samhørighed
  • Det bringer generationer sammen
  • Det aktiverer nye områder i hjernen
  • Det skaber rum for refleksion
  • Det giver selvindsigt
  • Det skaber kulturforståelse
  • Det styrker vores fælles kulturarv
  • Det får vores hjerter til at slå i takt

 

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold