Syng, Spis & Snak – Sommer i Bosei Haven
Syng, Spis & Snak i Bosei Haven
Kom og vær med til en hyggelig aften, når Idrætshøjskolen Bosei i samarbejde med Nordea-fonden inviterer til Syng, spis og snak tirsdag d. 6. juni. Denne aften forventes at foregår udendørs i Bosei Haven. så medbring gerne egne tæpper/havestole til at sidde på.
Alle starter med at spise og snakke sammen i vores grønne områder og går derefter til Bosei Haven og synger de gode kendte højskolesange samt et lille drys af ’de nye’ under åben himmel. Undervejs holder vi en pause med forfriskning i form af kaffe og kage, hvorefter der fortsættes med en god halv times sang, inden aftenen sluttes af.
Idrætshøjskolens forstander, Kenneth Retslov, sidder ved flyglet og fører os alle sikkert gennem aftenen.
Deltagergebyr kr. 75,- som dækker aftensmad og kaffe og kage.
Sted:
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø
Arrangementet er støttet af Nordea Fonden og foregår i samarbejde med Foreningen for danske folkehøjskoler i Danmark.
Program:
18.00 Fællesspisning i de grønne områder (Vi går indendørs, hvis det regner)
19.30 Fællessang i Bosei Haven (Vi går i sportshallen, hvis det regner)
20.15 Pause med kaffe og kage
20.30 Fællessangen fortsætter
21.00 Tak for i aften
10 gode grunde til at synge fællessang:
- Det er sundt
- Det giver godt humør
- Det skaber samhørighed
- Det bringer generationer sammen
- Det aktiverer nye områder i hjernen
- Det skaber rum for refleksion
- Det giver selvindsigt
- Det skaber kulturforståelse
- Det styrker vores fælles kulturarv
- Det får vores hjerter til at slå i takt