Oplever du fejl? Send os en e-mail

Bosei blomstrer vildt!

Puliceret af Carsten Petersen | D. 12. maj 2021 | I

I de sidste par dage har Idrætshøjskolen Bosei været fyldt med god energi og højt humør. Vi har haft temadage, hvor vi som højskole har været samlet om en fælles mission: Nemlig at gøre højskolen til et sted, hvor der er fokus på at skabe større biodiversitet.

  • Vi har haft besøg af spændende foredragsholdere, der har gjort os klogere på naturen omkring os.
  • Vi besøg af Michael Stoltze der fortalte om vilde haver, samt foredrag fra Danmarks Naturfredningsforening..
  • Vi har arbejdet i grupper på forskellige projekter, og er stolte i dag over at se resultatet af det hårde og sjove arbejde.

Herunder kan du læse lidt om de projekter vi har lavet i de sidste par dage og se hvordan det hele gik for sig i videoen:

 

Vilde bede:

Vi har gravet 350 kvadratmeter vilde bede. Det vi helt lavpraktisk har gjort er, at vi har fjernet al græstørven fordi at der i græs der kan bo få insekter. Så vi har fjernet græstørvene og hældt sand på, for at udpine jorden for at gøre det mere næringsfattig. Det gør det nemlig muligt for nogle danske planter at gro der, hvor de ellers ville være blevet udkonkurreret af skvadderkål og brændenælder.

Og de her danske planter er så fødekilde og levested for vores insekter. Efter vi har strøget sand på, har vi lagt frø på, lidt mere sand og så revet det godt sammen.

Slå med le:

Oppe ved alléen har vi fjernet en masse græs for at udpine det område, så området bliver mere næringsfattigt så der kan vokse diverse urter.

Kvasehegn:

Vi har lavet et kvasehegn nede ved skolen, hvor vi pænt og nydeligt har placeret en masse dødt.  Det her kvasehegn er levested for mus, pindsvin og humlebier. Det er et godt sted hvor vi løbende kan ligge de afklip vi har fra haven.

Stendynge:

Vi har også lavet en kæmpe stendynge. Den har vi lavet fordi stendynger bliver varme, og i den her varme kan sommerfugle, pader og danske slanger godt lide at sidde og få varmen.

Tørv:

Så har vi vores tørv. Det har vi placeret i et kæmpe dige. Sådan et dige kalder man for en insektvold eller en billebakke. Fordi den er placeret så vi har en side mod syd og en side mod nord, så skaber den en temperatur som gør det til et fantastisk sted at leve for vores biller og insekter.

Tilsammen håber vi at de her projekter vil skabe mere biodiversitet på skolen, samt at inspirere eleverne og jer derhjemme til at gøre noget godt for naturen. Tak for nogle sjove dage. Vi glæder os til at se det hele folde sig ud i fremtiden.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold