Oplever du fejl? Send os en e-mail

Kampens Kunst – respekt for livet

Uanset om du dyrker kampkunst, har interesse i japansk/koreansk kultur eller blot er nysgerrig på fokus og personlig udvikling generelt – så har faget Kampens Kunst noget til dig!

Uanset om du vælger kampkunst på Bosei eller ej, vil du stifte bekendtskab med filosofien bag ved. Kampkunst er nemlig ikke blot en sport, hvor det drejer sig om at kæmpe eller vinde. Det er en livsstil, hvor begrebet “do” er helt centralt.

Måske har du lagt mærke til endelsen ‘do’ i fx judo, karate-do eller taekwondo? “Do” kommer af det kinesiske tegn for vej, og det skyldes, at vejen/processen er det helt centrale for kampkunst, men du vil også opleve det i din dagligdag på højskolen.

I valgfaget Kampens Kunst vil du gennem fælles diskussioner udvikle både større fokus og selvdisciplin. Det gør vi sammen ved at undersøge fænomenet Budo ud fra forskellige perspektiver:

  • Den historiske udvikling, fra krigerens færdigheder på slagmarken til moderne idræt/kampkunst
  • Et filosofisk perspektiv; traditioner og værdier i kampkunst. Personlig udvikling og dannelse gennem Budo
  • Kampkunstens berettigelse i det moderne samfund
  • Analyser af Vestens opfattelse/fremstillinger af Østens kampkunst
  • Kamp-”kunst” vs. kamp-”sport”

Vi bruger både oplæg fra film, tekst og personlige oplevelser til at arbejde med Budo filosofien. Tekst- og filmmaterialet tager udgangspunkt i flere forskellige kampformer og stilarter, derved får du et mangfoldigt indblik i forskellige former for praksis og kampkultur.

Læs også artiklen: Hvad koster et højskoleophold?

 

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold