Lær selvforsvar på højskole
På Bosei, får du redskaber til at kunne forsvare dig selv – både mentalt og fysisk.
Glem alt det du har set i filmene – det drejer sig IKKE om at udføre en masse komplicerede teknikker, den ene efter den anden, men: At kunne vurdere situationen og svare igen KUN med hvad er nødvendigt for, at du hurtigt kan komme væk fra situationen. Vi giver dig en kyndig vejledning, så du fremover kan føle dig mere sikker og tryg.
I faget træner vi nogle enkle og effektive metoder til at overmande eller undslippe en angriber el. modstander, ved hjælp af principper baseret på judo / ju-Jutsu. Her er målet at kunne kontrollere en modstander ved at udnytte modstanderens egen kraft, og bruge sin egen energi så effektivt som muligt.
Vi kommer især til at arbejde med:
- Balance, kast- og faldteknik (nedtagninger).
- Manipulation af led, eks. Armlåse, håndledslåse o.s.v.
- Kontrol af modstander på jorden/gulvet.
- Bevægelses- og reaktionstræning.
En del øvelser udføres som en slags sparring, hvor kampøvelser og kamplege bruges til at træne sin hurtighed og reaktionsevne. Kamplege og sparring under kontrollerede forhold er en god og sjov måde at mærke og vænne sig til intensiteten i kampen. Det øger chancen for at man reagerer hensigtsmæssigt i en situation hvor man virkelig skal forsvare sig selv.
Selvforsvar på Bosei vil give dig:
- bedre kropskontrol
- bedre overblik
- en indre ro
- dit selvværd og din selvtillid tilbage
- overskud til at træffe informative og kloge beslutninger ved at harmonisere det fysiske og det mentale
Læs også artiklen: Hvad koster et højskoleophold?