Idrætshøjskolen Bosei deltager i affaldsindsamlingen
Der er rekordstor opbakning fra landets skoler og dagtilbud, når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen i uge 13 – 2022.
Elever fra Idrætshøjskolen Bosei er også med!
Snart lyder startskuddet til den årlige forårsrengøring af den danske natur. I hele landet trækker danskere udendørs for at indsamle andres efterladte skrald – og traditionen tro går børnene forrest. I løbet af skoleugen 28. marts til 1. april skal flere end 164.000 børn fra skoler og dagtilbud ud at samle affald, hvilket er det højeste antal nogensinde.
På Idrætshøjskolen Bosei har underviser Maya Staunsholt Wermus, som også er en del af idrætshøjskolens bæredygtighedsudvalg, sørget for, at højskoleeleverne også her kan give et bidrag til pleje af naturen i sin helhed og i lokalområdet i særdeleshed. Således tager eleverne fra idrætshøjskolen ud i lokalområdet omkring Præstø for at samle affald i naturen.
Hvis du vil vide om den årlige affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening står for – så kan du blive klogere på projektet, og om hvordan du selv kan bidrage lige her.