H.C. Andersens Sydsjælland
H.C. Andersens Sydsjælland
I denne uge dykker vi ned i H.C. Andersens relation til Sydsjælland. Når H.C. Andersen fx tog til Præstø for at besøge sine venner på herregården Nysø, beskrev han det selv som at tage ud i det grønne – og nu tager vi med ham. Udover at høre flere spændende foredrag om H.C. Andersen, skal vi naturligvis også følge i H.C. Andersens fodspor – til herregårdsmiljøet ved Nysø, i skovene og byen Præstø samt til Holsteinborg, hvor Andersen alle steder blev inspireret til at skrive eventyr og historier.
Professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen kommer bl.a. også fortæller om H.C. Andersen i Højskolesangbogen, og en aften skal vi høre sognepræst Katrine Lilleør fortælle under overskriften ”Med Andersen i hjertet.”
Når vi ikke følger i H.C. Andersens fodspor, får du alt det, der også hører med til et klassisk højskoleophold; fællessang, hyggeligt samvær, lækker mad fra køkkenet og mulighed for at nyde den dejlige natur fx i skovene, ved vandet og på skole egne dejlige grønne områder.
Mød underviserne
Anne Mette Liedecke Dall er cand.mag. i dansk og litteraturvidenskab fra SDU og har igennem flere år beskæftiget sig med det kulturelle miljø, der knyttede sig til herregården Nysø i 1800-tallet, herunder H.C. Andersens tætte relation til familien Stampe.
Helge Rørtoft-Madsen er pastor emeritus og har igennem mange år beskæftiget sig med H.C. Andersen og Præstøs historie.
Anne Mette og Helge leder kurset i fællesskab, og sammen med de forskellige oplægsholdere sørger de for, at ugen løber af stablen.
Halvdagsudflugt med højskolen
I løbet af det dit ophold tager vi også på en halvdagstur ud af huset. Her besøger vi et museum eller et andet vigtigt kultur- eller natursted på Sydsjælland eller øerne (Møn, Falster eller Lolland), som har en vigtig lokal betydning for vores region. Her får vi guidede omvisninger og sat kunsten, stedet og naturen ind i en større sammenhæng.
Turen går også nogle gange til Præstøs historiske bymidte, hvor vi på en byvandring hen over de toppede brosten hører om byens tilblivelse, middelalderens antonittermunke samt bl.a. guldalderhelte som H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Bertel Thorvaldsen, der alle kom her i byen i 1800-tallet. I programmet for ugen kan du se, hvor turen går hen for den enkelte kursus.