Inspirationsuge 37 - Grundtvigs Sydsjælland | Svampe, sylt og vildt

Grundtvigs Sydsjælland

I denne uge går vi i vores store salmedigter N.F.S. Grundtvigs sydsjællandske fodspor. Vi skal høre spændende oplæg om Grundtvigs liv og levned, og så skal vi selvfølgelig ud på tur og opleve nogle af de steder, hvor Grundtvig færdedes på Sydsjælland. Vi skal til Udby Præstegaard nær Vordingborg, hvor Grundtvig blev født den 8. september 1783. Her skal vi se Udby Kirke, besøg museet Grundtvigs Mindestuer, vandre i den tilhørende haven og se hans fars grav.

Vi skal også til Rønnebæksholm og høre historien om Grundtvigs store kærlighed, godsejerfruen Marie Toft, og så skal vi naturligvis i Grundtvigs fodspor her i Præstø, hvor Grundtvig boede fra 1821-22, mens han var præst i Præstø og Skibinge Kirker. Vi besøger også den lokale kunstmuseum Thorvaldsen Samlingen på Nysø, hvor vi får en særomvisning, der sætter fokus på Grundtvigs forhold til herregården Nysø, familien Stampe og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. I sommeren 1839 indviede Grundtvig Thorvaldsens lille værksted i Nysø Have under stor festivitas, og den historie får vi naturligvis også. Vi runder af med en byvandring i Præstø, hvor vi bl.a. kommer forbi Grundtvigs hus og hans mors grav på Præstø Kirkegård.

I løbet af dagene får vi besøg af spændende oplægsholdere, som sætter Grundtvig og hans tanker i perspektiv. Forfatter og ph.d. Lone Kølle Martinsen kommer og fortæller om Grundtvig og feminismen, der knytter an til historien på Rønnebæksholm, og Jens Wendel-Hansen fortæller om den politiske Grundtvig.

Mød underviserne:

Anne Mette Liedecke Dall er cand.mag. i dansk og litteraturvidenskab fra SDU og har igennem flere år beskæftiget sig med det kulturelle miljø, der knyttede sig til herregården Nysø i 1800-tallet, herunder Grundtvigs tætte relation til familien Stampe.

Helge Rørtoft-Madsen er pastor emeritus og har igennem mange år beskæftiget sig med N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og hans relation til Præstø.

Anne Mette og Helge leder kurset i fællesskab, holder oplæg og er guider i løbet af ugen.

Svampe, sylt og vildt

Efterårets skønne råvarer står i centrum på dette kursus. Vi arbejder med svampe – på glas, i pâté og som garniture – og kombinerer dem med vildt fra markedet eller lokale jægere. Vi tilbereder en vildtragout med friske citrusnoter og ser på garniture med årstidens bær. Sprøde kartoffelpandekager giver ekstra tekstur og fremhæver svampenes smag. Der vil også være fokus på syltning og andre metoder til at forlænge sæsonens råvarers smag. Så elsker du at lave mad og ønsker du at finde ny inspiration til hverdagen med årstidens frugt og grønt, er dette kursus lige noget for dig.

På kurset møder du andre kursister, som også elsker at lave mad og finder glæde i at trylle i køkkenet. I vores dejlige undervisningskøkken har vi plads til 16 kursister, og her vi I opleve fællesskabet ved at lave mad sammen og udveksle erfaringer med madlavning. Undervisningskøkkenet danner rammen om inspirerende samtaler om mad, fødevarer og ingredienser, og undervejs i kurset vil der også blive krydret med faglige oplæg og gode madhistorier.

I løbet af ugen får du også alt det andet, der hører med til et herligt højskoleophold; hyggeligt samvær med andre kursister, spændende foredrag, bevægelse, udflugter og mulighed for dejlige ture i naturen. Vores højskole har japanske rødder, så den historie får du også undervejs.

Mød underviseren:

Birgitte Kristine Kampmann er uddannet kok fra French Culinary Institute i New York og har igennem årene bl.a. arbejdet som kok for den amerikanske viceambassadør i København, undervist på kokkeskolen, udviklet opskrifter og skrevet kogebøger. Birgitte er bestyrelsesmedlem i Danske Madpublicister, medlem af Guild of Food Writers, London, Oxford Food Symposium and Cookery, og Slow Food. Birgitte er desuden leder af The Kitchen Lab, som er et online mødested for en mangfoldig international kreds af bl.a. madhistorikere, gartnere, kogebogsforfattere, antropologer. Birgittes har specialiseret sig i storytelling om mad og vin og afholder også selv løbende kurser, webmøder og events, og hun udvikler podcast om mad og madudvikling.

DET DER PLEJER AT STÅ MED SMÅT

Priser & praktisk information

Dansk Idrætshøjskole – japansk twist

Idrætshøjskolen Bosei har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne for ca. 35 år siden. Idag er vi en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder.

Idrætshøjskolen ligger i smukke omgivelser i Faksinge skov tæt på Præstø by og fjord. Det betyder for de morgenfriske, at man, foruden en svømmetur i vores smukke svømmehal med naturkig, har mulighed for at vælge en frisk gå- eller løbetur i skoven.

Hvis man er mere gangbesværet, så har vi elevator, ramper og platformlifte, så du kan komme rundt til aktiviteterne på selve skolen.

 

Som kursist på Idrætshøjskolen Bosei bliver du en del af en aktiv højskole med ca. 90-100 unge mennesker samt 35 ansatte, der arbejder for at skabe uforglemmelige minder i de fantastiske rammer, og hvor glæde og energi er en del af stemningen.

Ikigai er et japansk udtryk, som bedst oversættes med ”det der giver livet mening”… Begrebet stammer fra øen Okinawa, som i øvrigt er det sted i verden, hvor der bor flest mennesker på over 100 år. Alle mennesker har deres egen ikigai, som naturligt ændrer sig i takt med livets faser. Hvert af vore højskolekursuser har sit eget fokus med forsøg på at skabe glæde og inspiration til livet.

Priser 2026

Dobbeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen Kr. 4.950,- pr. person

Enkeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen: Kr. 5.750,-

Dobbeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 5.750,- pr. person

Enkeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 6.550,-

Dagskursist – uden overnatning på højskolen: Kr. 4.550,-

Indkvartering

Indkvartering på dobbeltværelser og enkeltværelser i henholdsvis stueplan og 1. sal. Toiletter og bruserum findes på gangene

I stueplan er der enkelte værelser med eget bad/toilet.

Sengelinned og 1 stk. håndklæde er incl. i kursusprisen. Medbring evt. ekstra håndklæde – fx til brug i svømmehallen/saunaen.

Ankomst og afrejse

Ankomst sker mandag i kursusugen.

Afrejse sker fredag i kursusugen.

Se reelt ugeprogram for detaljeret information.

Ankommer man i elbil – kan denne lades på højskolen.

Der er busstop ca. 800 meter fra højskolen.

Lidt om indholdet i din kursusuge

5 dages fordybelse og højskoleglæde!

Dagene på ugekurset er delt op på en måde, der giver dig chancen for dels at være sammen med andre, som har præcis samme interesse som dig selv; dels mulighed for også at møde andre kursister, når fællesskabet nydes under måltider, højskolesang og foredrag.

 

Sådan vælges de enkelte temaer

Hvis kursusugen består af flere temaer, så vælger du ved tilmedling hvilket af de enkelte temaer, du vil fordybe dig i.

I pauserne kan du fx. nyde samværet med andre kursister over en kop kaffe. Du kan også læse avisen eller fordybe dig i et spændende magasin i vores hyggelige opholdsrum.

Højskolens faciliteter

Som idrætshøjskole har vi en masse muligheder for træning; men der findes også en række kreative værksteder, svømmehal, opholdsstue og ikke mindst Bosei Haven, som er en stor del af højskolens bæredygtige profil. Man er velkommen til at kigge ud i alt det grønne.

Bosei Haven, giver dagligt grøntsager til højskolens køkken, og er et samarbejde mellem Idrætshøjskolen Bosei, Rønnede Kro samt michelin restauranten Hotel Frederiksminde. Bosei Haven er desuden blevet til med økonomisk støtte fra Hedeselskabet og med hjælp til etablering af HedeDanmark.

Vi fokuserer på at servere en sund og varieret kost

På Idrætshøjskole Bosei bliver der taget hånd om hele din krop. Det betyder, at vi har udarbejdet en kostpolitik, der drejer sig både om antallet af måltider og uforarbejdede råvarer, men også om kulturen omkring mad.

  • Vi laver maden med tanke på kostrådene.
  • Via Bosei Haven producerer vi selv økologiske grønstsager til eget køkken – og den lokale Michelin restaurant Hotel Frederiksminde
  • Vi sikrer variation i maden ved at tage kursister, elever og personalet med på råd, når maden skal planlægges.
  • Der er en vegetardag om ugen.
  • Vi serverer tre måltider om dagen. Derudover er der frugt og grovboller om eftermiddagen.

Vores krav til de råvarer vi bruger

  • Vi bruger primært kun friske og uforarbejdede råvarer. Det er kun ærter og majs, vi køber fra frost.
  • Vi bager vores eget rugbrød, franskbrød og morgengrovboller.
  • Derudover fremstiller vi vores egen marmelade og müsli.

Hensyn og service

  • Vi vil gerne have forslag til mad fra kursister og elever. Det gør det mere spændende at lave mad til dem.
  • Vi tager hensyn til allergi og sygdom.
  • Vi tager hensyn til vegetarer.
  • Vi tager hensyn til trosbetingede kostvaner.

Hjemrejse – og hva’ så?

Højskolen ligger midt skoven, så allerede når du træder ud, så møder du naturen. Fx kan man gå på opdagelse og se højskoleelevernes projekter omkring ‘Vild med Vilje’ eller tage ud til de mange små skønne strande og øvrige naturperler samt lokale kulinariske og kulturelle spots i området – fx:

GeoCenter Møns Klint

Strandtur til Feddet

Radius Destillery

Vi glæder os til at møde dig

Få ro i sindet og tilmeld dig allerede nu, så din plads er sikret. Vores korte ugekurser er ret populære og udbydes efter først-til-mølle princippet.

Har du spørgsmål? Tilmelding til 2026 er åben