Inspirationsuge 40 - Trædrejning | Akryl - farverne ved å og strand
Program Trædrejning Program Akryl
Trædrejning
Det er dejligt at lave spåner på en drejebænk! Højskolekurset i trædrejning henvender sig til begyndere og letøvede. Du vil få indgående kendskab til, hvordan man kan dreje i træ. Du arbejder på drejebænken under kyndig instruktion og frembringer de skønneste figurer, skåle og brugsgenstande.
Introduktion til materialer og værktøj: Du kommer til at arbejde med forskellige træsorter og får kendskab til de forskellige typer værktøj, der bruges i trædrejning, herunder drejebænken, forskellige håndværktøjer og slibning af værktøj.
Teknikker: Kurset dækker forskellige drejningsteknikker fx langsdrejning (til ting som ben, stager og forskellige dyr), tværsdrejning (til skåle, tallerkener og fade) og endetræsdrejning (til dåser, krus, små fade). Du vil også lære om værktøjets vinkler, god skærimg i træet, hvordan du opnår en jævn overflade og forskellige overfladebehandlinger.
Personligt projekt: Kurset give dig mulighed for at arbejde på personlige projekter, hvor du kommer til at arbejde med alt fra skåle, lysestager til mere komplekse drejede figurer. Dette giver plads til både kreativitet og praktisk anvendelse af de lærte teknikker.
Sikkerhed: Trædrejning involverer maskiner og skarpe værktøjer, så der vil være et stort fokus på sikkerhed og korrekt brug af udstyret for at undgå skader.
Individuel vejledning: Kurserne er ofte små, så underviserne kan give individuel vejledning og feedback. Dette gør det lettere at udvikle sine færdigheder i eget tempo, hvad enten du er nybegynder eller har erfaring.
Materialer: Højskolen stiller materialer til rådighed, så du kan koncentrere dig om at lære teknikkerne uden at bekymre dig om at skaffe træ eller værktøj.
Under kurset besøger vi også Foreningen af gamle håndværk på Præstø Havn, hvor vi vil få en rundvisning og tale med de frivillige, der blandt andet bygger både. Derudover vil du i løbet af opholdet opleve alt det andet, der også hører til et klassisk højskoleophold; hyggeligt samvær med andre kursister, fællessang, lækker mad fra vores køkken, spændende foredrag, træning og mulighed for at spadsere ture i den omkringliggende natur ved skov og vand.
Mød underviseren:
Bent Illum er en ildsjæl, når det kommer til arbejdet med trædrejning. Bent har undervist i træ i mange år og sætter en stor ære i at give en seriøs og grundig indføring og vejledning i at arbejde med træet som materiale.
Akryl - farverne ved å og strand
Forestil dig at lære en enkel teknik, hvormed du kan fange et landskab på dit lærred, uden at behøve forudgående tegne-kundskaber. Lyder det fristende? Så er du kommet til det helt rette sted.
På dette kursus skaber vi et trygt og kreativt rum, hvor du trin for trin lærer at skabe et landskab i akryl med enkle, virkningsfulde teknikker.
Denne uge dykker vi særligt ind i magien ved Danmarks utallige åer, søer og kyster, med smukke spejlinger og et ganske særligt lys. Du lærer at blande naturens farver fra bunden, og akrylfarverne påføres både med pensel og med klud!
I skitsebogen øver vi hver dag hurtige streger med såvel blyant som pensel, inden vi maler på vores lærred.
Vi lader os inspirere af fotos – medbring gerne dine egne, det er fint blot at have motiverne som fotos på din mobil.
Alle materialer er inkluderet i kurset, både lærreder, akrylmaling og skitsebog.
Alle kan være med, såvel øvede som nybegyndere. Teknikkerne er lettere end du tror, og vi lærer at “se” med nye øjne, så den indre kritiker kan holde fri for en stund.
Mød underviseren:
Lise Meijer har malet, siden hun var helt ung og lever i dag af at være kunstner, forfatter og kreativitetsguide. Lise arbejder med både akryl og akvarel og finder ofte inspiration i naturen og landskaber, de indre så vel som de ydre, og har skabt sin egen produktserie med udgangspunkt i sin egen kunst; notesbøger, kalender, orakelkort og kunstprint. Lise har udstillet flere steder og underviser jævnligt i maleri og kreativitet i sit atelier syd for Præstø.
Halvdagsudflugt med højskolen
I løbet af det dit ophold tager vi også på en halvdagstur ud af huset. Her besøger vi et museum eller et andet vigtigt kultur- eller natursted på Sydsjælland eller øerne (Møn, Falster eller Lolland), som har en vigtig lokal betydning for vores region. Her får vi guidede omvisninger og sat kunsten, stedet og naturen ind i en større sammenhæng.
Turen går også nogle gange til Præstøs historiske bymidte, hvor vi på en byvandring hen over de toppede brosten hører om byens tilblivelse, middelalderens antonittermunke samt bl.a. guldalderhelte som H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Bertel Thorvaldsen, der alle kom her i byen i 1800-tallet. I programmet for ugen kan du se, hvor turen går hen for den enkelte kursus.