Oplever du fejl? Send os en e-mail

Indigo og shibori

Kurset afholdes 13.-15. november 2020 og tager udgangspunkt i to gamle japanske håndarbejdsteknikker.

Ultimo oktober: Grundet de strammere retningslinjer omkring covid-19 har vi i samarbejde med arrangøren valgt at aflyse dette kursus af hensyn til de daglige højskoleelever.

For første gang holder Thea Dam Søby et 3 dages kursus kun med Indigo og shibori. Du kommer til at fordybe dig i den blå farve og eksperimenter med indfarvning og overfarvning, og når du rejser hjem er kufferten fuld af smukke shibori tekstiler, du selv har lavet. Vi skal fordybe os i at skabe smukke mønstre ved hjælp af forskellige foldeteknikker og syninger. Du vil kunne indfarve mindre stofprøver, silketørklæder eller måske en gammel damask-dug? Valget er dit.

Shibori og indigo tager tid og kræver fordybelse. Du kan arbejde hurtigt og intuitivt, eller struktureret og omhyggeligt. Begge dele er der tid og plads til her. Vi vil have fokus på ‘wabi sabi’ – skønheden i det uperfekte som opstår, når vi lader hænder og tekstiler mødes og arbejde frit sammen.

Indigo er en plante som giver den smukke dybe blå farve, som vi kender fra fx Jeans. Planten har været kendt siden antikken og i Japan har brugen af Indigo og shibori dybe rødder i kulturhistorien og lige netop derfor passer Bosei rigtig godt til rammen om dette kurus.

Shibori er en indfarvningsteknik, hvor man isolerer områder af stoffet, så det ikke kan tage imod farve under indfarvning. Teknikken har været kendt tilbage fra 800-tallet, og du kender den måske som tie-dye eller viklebatik.

 

Højskolelivet danner rammen for disse dage. Skoven ligger tæt op af skolen og inviterer til gåture. Den ene aften åbner svømmehallen kun for os og vi får lov til at svømme i den aftenstille svømmehal.

Der vil være tid til at arbejde videre på forskellige teknikker om aftenen. Maden og opvasken klarer højskolens køkken for os, så vi skal bare fordybe os i tekstilerne.

Du skal medbringe:

  • Nål og tråd
  • Saks
  • Forklæde
  • Tråd: fx knyttegarn eller kødsnor
  • Penalhus
  • Stof til at farve på (bomuld, silke eller andet naturmateriale at farve på – dog ikke uld)

Det vil også være muligt at købe stof og arbejdskompendier på stedet.

Om underviseren:
ShiboriThea Dam Søby er uddannet tekstil- og beklædingsformgiver fra Hellerup Textil Seminarium i 2000.

Hun har arbejdet med mange forskellige områder og teknikker indenfor tekstilformidling. De sidste 10 år bl.a. med forskellige former for shibori. Hun er passioneret omkring bæredygtighed og reparationer af beklædning, herunder boro og sashiko.

I sin undervisning lægger Thea vægt på at få kursisterne til at stole på deres eget udtryk og til at se “wabi-sabi”; skønheden i det uperfekte. Hun er desuden fast underviser på Boseis familie-sommerkurser.

Ja tak! Jeg vil gerne deltage

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold