Godai: De fem elementer
Dette wellnessretreat afholdes 6.-9. januar 2020 og tager udgangspunkt i de fem elementer, som man forstår dem i Japan
Kurset er lukket for tilmelding. Hold øje med siden for nye datoer.
風 Luft, 火 ild, 水 vand, 地 jord, 空 æter. På japansk “godai” – de fem store.
Start året med fire dage væk fra det hele, hvor det handler om ro, natur og sansning.
Find roen og klar tankerne med blandt andet gåture i skoven, saunagus, bål, meditation, te-ceremoni, stillesvømning i hallen oplyst af stearinlys og meget mere.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i dette ophold.
Du kan vælge mellem indkvartering i enkelt- eller dobbeltværelse, vi står for alle måltider og mellemmåltider og guider dig gennem dagens program, som du frit kan vælge at deltage i, ligesom du også kan vælge at lave noget andet, du har lyst til, eller bare hvile dig.