Oplever du fejl? Send os en e-mail

OL atlet Lærke Olsen gæsteunderviste på Idrætshøjskolen Bosei

Puliceret af Carsten Petersen | D. 26. september 2022 | I

Som elev på Idrætshøjskolen Bosei får man en på opleveren!

Lærke Olsen er 24 år, studerer på CBS; men er faktisk den første danske kvinde, der har deltaget i judo under et OL. Desuden er hun den første dansker, som deltager i judo til et OL siden 1988. Lærke har mange medaljer fra både U18 og U21 på Europa/World Cup niveau; men hendes største resultat er nok 2. pladsen fra junior VM i 2018.

Særligt judoeleverne på Idrætshøjskolen Bosei fik glæde af OL atlet Lærke Olsens besøg, hvor hun dels stod for dagens judotræning i dojoen og dels holdte et spændende fordrag om sit ophold i Tokyo i 2021, hvor sommer OL 2020 blev flyttet til pga covid-19.

At Idrætshøjskolen Bosei fik så fornemt et besøg skyldes den daglige judounderviser Thor Rasmussen. Thor er tilknyttet U18 landsholdet, hvor han tilbage i 2013-2015 trænede netop Lærke Olsen. Derfor var det oplagt, at få Lærke ud til et besøg og give højskoleeleverne et indblik, hvordan det er at deltage i OL, hvad det kræves samt, at man godt kan sætte og nå sine mål, selvom man måske begynder lidt ‘sent’ i livet.

Her kan du se et kort interview mellem Lærke og Thor efter dagens judotræning på idrætshøjskolen:

Spørgsmål fra højskoleeleverne til OL atleten:

Udover rollen som gæstetræner og muligheden for at kaste rundt med Thor, så svarede Lærke velvilligt på højskoleelevernes mange spørgsmål. Her er et lille udpluk:

  • Hvor mange dage om ugen træner du op til en konkurrence?

“Det er faktisk ikke så anderledes ift. normalt. Jeg træner 20 timer om ugen, hvor jeg har to hele træningsdage om ugen og så træner jeg næsten hver aften i halvanden time.”

  • Hvornår i din karriere måtte du tage beslutningen om hvorvidt sporten eller skolen var dit hovedfokus?

“Jeg tror faktisk, at det var allerede i 8. klasse. Det gik op for mig at jeg ville misse en del undervisning, da Judo ikke er så stort i DK og derfor skulle jeg rejse en del. Da jeg nåede til gymnasiet valgte jeg at tage det over 4 år fremfor 3 år, så jeg havde tid til både sport og skole.”

  • Synes du, at du performer bedst til træning eller til konkurrencer?

“Lige nu er det helt sikkert til træning.”

  • Det tager 2 år at kvalificere sig til OL. Hvad skal man igennem på dee 2. år?

“Det gælder om at konkurrere sig til en masse point. For hver konkurrence man vinder, giver det x antal point, så man kan komme i betragtning.”

  • Hvad er dit bedste minde fra Olympiaden?

“Puha.. Den er svær. Det må næsten være kampen, selvom jeg ikke vandt den. Eller  åbningsceremonien.”

  • Hvor mange konkurrencer deltager du i på et år?

“Et enkelt år deltog jeg i 18 konkurrencer, men det var for meget. Så jeg holder mig 14-15 konkurrencer. Det er de større konkurrencer, så er der de små ved siden af.”

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold