Oplever du fejl? Send os en e-mail

Kom til Budo & Asian Culture Festival, hvor vi fejrer højskolens 10 års jubilæum

Oplev den spændende festival samt fejringen af Boseis 10 års jubilæum søndag d. 8. september 09.30-15.30! Når Idrætshøjskolen Bosei åbner dørene til en festlig dag med fokus på asiatisk kultur, kampkunst og vores eget jubilæum!

Den danske Idrætshøjskole med de japanske rødder, Bosei, inviterer alle nysgerrige – høj som lav – til Kultur Festival, hvor du kan opleve asiatisk kampkunst, deltage i små asiatiske workshops, høre koncert med Taiko trommer, smage lækker asiatisk street food, udfordre vennerne i ninja games og sumo brydning i store dragter, opleve bygningerne, der tidligere rummede en japansk kostskole og meget mere. Der kan købes madarmbånd til kr. 50,- for voksne og kr. 30,- for børn under 12 år som giver fri adgang til boderne med streetfood.

Da vi i år har 10 års jubilæum udvider vi programmet med fælles højskolesang samt taler fra blandt andre folketingsmedlem Bertel Haarder og Vordingborg kommunes borgmester Mikael Smed. 

Bosei betyder på japansk: “At stræbe efter stjernerne!” – og det er lige præcis, hvad vi ønsker at gøre med denne festival, hvor alle er velkomne til dels at opleve asiatisk kultur og kampkunst – dels at opleve idrætshøjskolen på Sydsjælland med dens undervisere, medarbejdere og højskoleelever.

Program:

Kl. 09.30

Kl. 11.00

  • Officiel Åbning af dagen – Præsentation af 10 års jubilæumssang til Idrætshøjskolen Bosei, velkomst ved forstander Kenneth Retslov samt taler fra:
    • Bertel Haarder, medlem af Folketinget & Nordisk Råds Præsidium | Mikael Smed, Borgmester i Vordingborg kommune | Kiyoshi Yamada, Chancellor of Tokai University | Rep. fra den Japanske Ambassade

Kl. 12.00 og 12.30

  • Rundvisninger på Bosei

Kl. 12.00

  • Madboder med asian streetfood
  • Workshops:
    • Ninja Games | Aikido | Kobudo | Okinawa dans | Te ceremoni | Kreativ japansk workshop | Sumobrydning | Ansigtsmaling | Bueskydning | Klatring i vores 25 meter høje skorsten (festival workshops kræver ingen tilmelding, man møder bare op!)

Kl 13.00

  • Taiko trommer 1. del
  • Opvisninger:
    • Aikido | Okinawa traditionel dans | Kobudo | Japansk dans | Taekkyon | Dance
  • Taiko trommer 2. del
  • Finaler/præmieoverrækkelse for venskabstævne i Judo, Karate-do og Taekwondo
    (tilmeldingen er åben for nuværende og tidligere Bosei elever – se opslag på BSA facebookside. Øvrige kampkunstudøvere i disse stilarter kan tilmelde sig/stille spørgsmål til Kayle Larsen)

Kl. 15.30

  • Workshops lukker ned

Der er gratis entré – og du må gerne tage familien, naboen eller veninderne med! Vi glæder os til en sjov og spændende dag! Har du spørgsmål til Festivalen, så kontakt os på tlf: 55 90 90 90.

Gaven fra Japan

Boseis pragtfulde bygninger og omfattende udendørs anlæg er med alt inventar og udrustning foræret af Tokai University i Japan.

Det skyldes at grundlæggeren af Tokai University, Dr. Shigeyoshi Matsumae (1901-1991), havde et helt særligt forhold til den danske højskole.

Han besøgte i 1930’erne nogle danske højskoler, og det fik ham til at tage Grundtvigs tanker om folkeoplysning og samtalebaseret undervisning med sig hjem til Japan.

Forholdet til Japan styrkes gennem den unikke halvårlige tur til Japan. Her møder du japanske elever på Tokai University, men der er også rig mulighed for at lære den japanske kultur at kende og få afprøvet det japanske sprog i praksis.

Efter anden verdenskrig grundlagde Dr. Matsumae Tokai University i Tokyo, der med tiden er blevet en af Japans største og mest succesrige uddannelses- og forskningsinstitutioner  og endnu i dag vedkender sig arven fra Grundtvig.

Dr. Matsumae realiserede også en drøm om at etablere en skole i Danmark, da han i 1988 åbnede Tokai University Boarding School, hvor unge japanere kunne tage japansk studentereksamen. Skolen eksisterede helt frem til 2008.

Ingen andre højskoler har en fortid som Bosei

Tokai University har imidlertid ønsket at hædre deres grundlægger ved at skænke skolen til et højskoleformål, og sådan er Idrætshøjskolen Bosei blevet foræret som en gave til det danske samfund.

Det er nu en selvejende institution med egen bestyrelse, som er fuldstændig uafhængig af Tokai University, men Bosei ønsker at opretholde den særlige brobygning mellem dansk og japansk uddannelseskultur, som Dr. Matsumae etablerede.

Derfor vil der bestå et nært og venskabeligt samarbejde med Tokai University med elevudvekslinger og studiebesøg hos hinanden.

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold