Offentlig svømning på Idrætshøjskolen Bosei
Japansk inspireret svømmehal i smukke omgivelser.
Hos Idrætshøjskolen Bosei finder du en moderne svømmehal med japansk inspiration – omgivet af natur og med udsigt til skoven.
Bassinet har 6 baner på 25 meter med banetove, startskamler, 1-metervippe og en trappe til dig, der har brug for nem adgang. Vanddybden varierer fra cirka 1 til 4 meter.
I omklædningsrummene er der både skabe og sauna, og i hallen finder du udstyr som svømmeplader, bælter, vinger og skumvægte.
Ved indgangen står en automat, hvor du kan købe billetter – eller en lille snack til at tanke energi før eller efter svømmeturen.
Der er gratis parkering lige ved døren og mulighed for opladning af elbil.
Bruger du svømmehallen i den offentlige badetid?
Så følg med på svømmehallens Facebook-side. Her finder du oplysninger om åbningstider, lukkedage, priser, rabatter for pensionister og AquaFit-hold.
Særlige åbningstider 2025:
Sommerlukket: Uge 28, 29 og 30.
Jul og nytår:
Sidste åbningsdag er fredag den 19. december kl. 15.00–19.00.
Vi åbner igen fredag den 2. januar 2026 kl. 15.00–19.00.
Vi sætter vores Wibit-bane op et par gange i løbet af sæsonen – en stor oppustelig forhindringsbane, der giver ekstra sjov i vandet! Når banen er i brug, vil cirka halvdelen af bassinet stadig være åben til almindelig svømning. Vi giver selvfølgelig besked i god tid.
Har du spørgsmål til den offentlige svømning, børnefødselsdage, konfirmationer eller lignende, så benyt vores kontaktformular.