Oplever du fejl? Send os en e-mail

Maya Staunsholt Wermus

Underviser i Vandsport

Maya har undervist i vandsport på Bosei siden 2021 og er kendt for sin sprudlende energi og evne til at få alle med – også dem, der troede, de aldrig skulle stå på et board eller sidde i en kajak. Hun underviser i SUP-surfing, havkajak (med IPP2-certificering), skateboard, yoga, vinterbadning, bouldering og kajakpolo - og hjælper også til i livredning.

Med sin spontane og medrivende stil presser hun (kærligt!) eleverne ud af komfortzonen – og ind i oplevelser, der styrker din selvtillid. Hun er en tillidsperson for mange elever og er særligt god til at håndtere konflikter og åbne for de svære, men vigtige snakke.

Hun har skiftet navn fra Maja til Maya – efter at have rejst meget i Latinamerika, hvor j’et i hendes navn ofte blev udtalt helt forkert. Boards og bølger er en livsstil for Maya, så hun har altid et skateboard med i tasken når hun rejser, og hvis der ikke er bølger i nærheden, er det næppe et sted, hun bliver længe. 🏄‍♀️

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold