Oplever du fejl? Send os en e-mail

Bliv klogere på dansk kultur – på engelsk!

Vil du gerne blive bedre til at udtrykke dig på engelsk? Alt i dette valgfag foregår på engelsk, så du bliver uden tvivl meget bedre til sproget!

Sammen med vores udenlandske elever og udvekslingsstuderende fra Japan vil du blandt andet filosofere over følgende udsagn:

  • Har du nogensinde spekuleret på hvorfor Danmark er et af de lykkeligste lande i verden?
  • Hvad er det for en velfærdsmodel Danmark har?
  • Hvorfor udtrykker Lars von Trier sig, som han gør?
  • Hvad er dansk humør?
  • Hvorfor er Dansk/Skandinavisk design så populært verden over?
  • Danmark – et lille land med store tanker: på verdensplan kendt indenfor skuespil, musik, arkitektur, bøger osv.
  • Hvad er ”hygge?”

Alt dette finder vi ud af og sikkert mere til!

Undervisningen foregår via dokumentarer, korte film, diverse tekster og samtaler med hinanden om de forskellige emner, hvor alt sker på engelsk. Engelsk grammatik er ikke det bærende element, men vil selvfølgelig indgå i valgfaget.

Læs også artiklen: Hvad koster et højskoleophold?

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold