Job i uniform?
På Idrætshøjskolen Bosei er der fuld fart på politilinjen – drømmer du også om at starte på politiskolen? – Så er vores forberedende politilinje helt sikkert noget for dig!
Idrætshøjskolen Bosei er den eneste forskole på Sjælland til Politiskolen. Hos os kommer du igennem et intenst fysisk og danskfagligt forløb. Og som den eneste højskole i Danmark kan du reelt træne kampsport og magtanvendelse ved siden af dit politiforberedende forløb. Vores samarbejde med Politiskolen samt Sydsjælland- og Lolland-Falsters politikreds giver dig gode betingelser for at møde forskellige aktører, som til dagligt arbejder hos Politiet. På den måde sikres du den bedste forberedelse.
Vi gennemgår og træner den fysiske prøve med egen fysioterapeut som træner og vejleder. 3 gange i forløbet bliver du testet og vejledt af dommere fra politiet, som du kan møde til den rigtige prøve.
Danskundervisningen er sammensat således, at du bliver vejledt i at skrive ansøgning og cv. Hermed får du optimale betingelser for at kommer ind til politiets optagelsesprøve. Ydermere arbejder vi intensivt med case, diktat og læseprøve, idet vi ved at mange har udfordringer her. Du får personlig vejledning indenfor alle kategorier.
De fysiske og danskfaglige forberedelser er hver uge kombineret med en dag, hvor vores fast tilknyttede betjent tager dig med ind i politiets verden.
Her er nogle eksempler på, hvad der venter dig på dit højskolesemester:
- Unikt indblik i reaktionspatruljens arbejde med aktiv betjent
- Magtanvendelse med aktiv betjent og underviser på politiskolen
- Deltagelse i øvelser med Politiet
- Skydetræning med vejledning fra skydeinstruktør og aktiv betjent
- Besøg fra Kriminalforsorgen – hvordan arbejder vi sammen?
- Besøg på Næstved Politigård
- Du deltager i intensivt kørekursus med instruktører fra politiet
- Få de nyeste opdateringer fra tidligere Bosei elever der allerede går på politiskolen
Kom med på holdet og bliv klar til politskolen. Vi har få ledige pladser til næste semester, hvis du er hurtig!