Oplever du fejl? Send os en e-mail

Japansk kultur og kunst på højskole

Japansk kultur og kunst

Højskolekursus i uge 37 for seniorer - Bliv klogere på Japan i mødet med forskellige aspekter af japansk kultur og traditionelle kunsthåndværk. Vi byder velkommen til et kursus fra søndag d. 8. september til lørdag d. 14. september 2024.

Bliv klogere på Japan i mødet med forskellige aspekter af japansk kultur og traditionelle kunsthåndværk – rammet ind i morgensang, god mad, samvær med ligesindede og højskolehygge.

Kurset er for alle, der har lyst til en uge med både hovedet og hænderne solidt plantet i Japan. Du bliver i løbet af ugen præsenteret for inspirerende oplæg om japansk kultur og får en bredere og dybere forståelse for et land og en kultur, der er meget anderledes end vores. Hver eftermiddag får vi kulturen helt tæt på, når vi giver os i kast med et nyt kunsthåndværk. Du kommer desuden til at opleve højskolehverdagen med foredrag, fællesspisning, sangaften, morgensvømning og vores skønne natur.

Fællesskab & fordybelse

Start din morgen med en tur i svømmehallen og saunaen, inden du går ombord i morgenmadsbuffeten. Den efterfølgende morgensamling giver vitaminer til både krop og sjæl pakket ind i sange fra højskolesangbogen.

Om formiddagen kan du lære mere om japansk kultur – fra det store historiske overblik over kejsere, shoguner og samuraier, til nedslag i Japans filosofiske og religiøse liv, til de helt små ting som ægteskabelige skænderier over affaldssorteringen. Japan er et komplekst land med en lang historie og rig kultur, og vi vil gøre vores bedste for at få dig med rundt i alle krogene og give dit et dybere indblik i landet. Efter en formiddag med gang i hovedet er det tid til frokost, hvor køkkenet anretter sunde og velsmagende måltider, og efter en velfortjent pause fortsætter dagen, nu med fokus på hænderne.

Om eftermiddagen bliver du præsenteret for forskellige kunsthåndværker – kalligrafi, sumi-e (blækmaling), sashiko/boro (broderi og reparation) og shibori (japansk tie dye). Du får en grundig præsentation til håndværket og får mulighed for at prøve kræfter med det på sjov og lettilgængelig måde.I traditionelle håndværk hersker idéen om shoku-nin-waza stadig – idéen om at det tager årevis at perfektionere sin kunst og blive en sand mester. Du når selvfølgelig ikke at blive en rigtig shoku-nin på én uge, men vi håber, at du finder kærligheden for nogle anderledes håndværk til at udtrykke din kreativitet igennem.

Efter aftensmaden står den på fællesaktiviteter, hvor du igen får aktiveret hovedet gennem foredrag eller hænderne gennem håndværk, men denne gang i en mere afslappet atmosfære. Her træder hyggen og fællesskabet frem, og vi gør klar til at slutte en god dag sammen.

Onsdag byder på en guidet tur rundt i lokalområdet, hvor vi nyder vores omgivelser på en lidt anderledes måde gennem shinrin-yoku (skovbadning). Vi ved alle, hvordan naturen kan have en afstressende effekt, og med skovbadning får du et nyt værktøj til at komme helt ned i gear og bedre mærke dig selv og den dejlige natur omkring dig.

Hvis du har nogen spørgsmål angående vores ugekurser på højskole, så ring til os på tlf. 55 90 90 90 eller udfyld vores kontaktformular. Vi glæder os til at se dig! Ret til programændringer forbeholdes.

I samme uge afholder vi andre højskolekurser; men med et andet fokus. På den måde kan ægteparret og venneparret deltage, selvom man har forskellige interesser. Ankommer du alene, så vil du blot møde endnu flere mennesker, at dele din kursusuge med.

Her er hvad kursusugen byder på

En kursusuge med forkælelse og hvor Bosei teamet søger for at aktivere dig

Indholdet i din kursusuge

dan ser programmet for din kursusuge ud.

Dagen på kurset er delt op på en måde, der giver dig chancen for at prøve forskellige aktiviteter i dit eget tempo, eller måske blot nyde samværet med andre kursister over en kop kaffe. Du kan også læse avisen eller fordybe dig i et spændende magasin i vores hyggelige opholdsrum.

Man skal ikke deltage i alt; men hvis man er frisk på nye udfordringer, så har vi en masse spændende at byde på.

Hver aften under dit ophold vil der være afslapning, højtlæsning eller fælles sang, som fuldender din dag og giver dig den magiske højskoleånd.

Ændringer kan forekomme.

Priser & praktisk information

Priser 2024

Dobbeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen Kr. 4.900,-

Enkeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen: Kr. 5.600,-

Dobbeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 5.600,-

Enkeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 6.300,-

Dagskursist – uden overnatning på højskolen: Kr. 4.300,-

Indkvartering

Indkvartering på dobbeltværelser og enkeltværelser i henholdsvis stueplan og 1. sal. Toiletter og bruserum findes på gangene

I stueplan er der enkelte værelser med eget bad/toilet.

Sengelinned og 1 stk. håndklæde er incl. i kursusprisen. Medbring evt. ekstra håndklæde – fx til brug i svømmehallen/saunaen.

Ankomst og afrejse

Ankomst: søndag den 8. september mellem kl. 15.00 – 16.00.

Afrejse: lørdag den 14. september kl. 09.00 – 10.00.

Højskolens faciliteter

Som idrætshøjskole har vi en masse muligheder for træning; men der findes også en række kreative værksteder, svømmehal, opholdsstue og ikke mindst Bosei Haven, som er en stor del af højskolens bæredygtige profil. Man er velkommen til at kigge ud i alt det grønne.

Bosei Haven, giver dagligt grøntsager til højskolens køkken, og er et samarbejde mellem Idrætshøjskolen Bosei, Rønnede Kro samt michelin restauranten Hotel Frederiksminde. Bosei Haven er desuden blevet til med økonomisk støtte fra Hedeselskabet og med hjælp til etablering af HedeDanmark.

Vi fokuerer på at servere en sund og varieret kost

På Idrætshøjskole Bosei bliver der taget hånd om hele din krop. Det betyder, at vi har udarbejdet en kostpolitik, der drejer sig både om antallet af måltider og uforarbejdede råvarer, men også om kulturen omkring mad.

  • Vi laver maden med tanke på kostrådene.
  • Via Bosei Haven producerer vi selv økologiske grønstsager til eget køkken – og den lokale Michelin restaurant Hotel Frederiksminde
  • Vi sikrer variation i maden ved at tage kursister, elever og personalet med på råd, når maden skal planlægges.
  • Der er en vegetardag om ugen.
  • Vi serverer tre måltider om dagen. Derudover er der frugt og grovboller om eftermiddagen.

Vores krav til de råvarer vi bruger

  • Vi bruger primært kun friske og uforarbejdede råvarer. Det er kun ærter og majs, vi køber fra frost.
  • Vi bager vores eget rugbrød, franskbrød og morgengrovboller.
  • Derudover fremstiller vi vores egen marmelade og müsli.

Hensyn og service

  • Vi vil gerne have forslag til mad fra kursister og elever. Det gør det mere spændende at lave mad til dem.
  • Vi tager hensyn til allergi og sygdom.
  • Vi tager hensyn til vegetarer.
  • Vi tager hensyn til trosbetingede kostvaner.

Hjemrejse – og hva’ så?

Højskolen ligger midt skoven, så allerede når du træder ud, så møder du naturen. Fx kan man gå på opdagelse og se højskoleelevernes projekter omkring ‘Vild med Vilje’ eller tage ud til de mange små skønne strande og øvrige naturperler samt lokale kulinariske og kulturelle spots i området – fx:

GeoCenter Møns Klint

Strandtur til Feddet

Radius Destillery

Vi glæder os til at møde dig

Få ro i sindet og tilmeld dig allerede nu, så din plads er sikret. Vores øvrige kurser er ret populære og udbydes efter først-til-mølle princippet.

Har du spørgsmål? Få besked når tilmelding til næste kursus åbner