Oplever du fejl? Send os en e-mail

Sund & stærk hele livet

Højskolekurset i uge 47 sætter i 5 dage fokus på sundhed via træning, bevægelse og naturoplevelser

Få inspiration til det sunde liv efter arbejdsmarkedet - rammet ind i træning, morgensang, natur, god mad, samvær med andre ligesindende & højskolehygge.

Kurset er for alle der har lyst til at få inspiration for både krop og hoved. Du er på højskolen fra mandag til fredag. Hver dag vil byde på bevægelse, træning, oplægsholdere, naturoplevelser og livsglæde.

Vi går i dybden med nogle af følgende emner: Styrketræning, koordinationsøvelser, yogaøvelser og nauroplevelser i skoven. Ud over det vil der være små inspirerende workshops, masser af højskolesang og gode oplevelser.

Din hjerne er glad for nye ting. Den sætter pris på selskab. Og så vil den gerne ud og opleve noget nyt. Det er de vigtigste hjernetræningsråd fra hjerne- og aldringsforsker Ellen Garde, Center for Sund Aldring.


Fællesskab & fordybelse


Start din morgen med en tur i svømmehallen og saunaen, inden du går ombord i morgenmadsbuffeten. Den efterfølgende morgensamling giver vitaminer til både krop og sjæl pakket ind i sange fra højskolesangbogen.

Om formiddagen kan du deltage i træningsworkshops med fokus på styrketræning, bækkenbundstræning eller vandaerobic Køkkenet anretter sunde og velsmagende frokostmåltider. Efter en velfortjent pause, fortsætter dagen med aktiviteter som træner kredsløbet for eksempel yoga, vandaerobic og boldspil. Træningen er tilrettelagt med fokus på, at den enkelte bør kunne nå at restituere og være klar til den efterfølgende dag.

Efter aftensmaden vil der være aktiviteter, som fuldender din dag og samler holdet. Fx. hjernegymnastik og sangaften samt foredrag.

Onsdag eftermiddag byder på en guidet til Præstø, hvor vi følger den lokale guide rundt i Guldalderens Præstø. Vi år på de toppede brosten i den gamle bydel og besøger kirken, som ligger på Klosternakken, hvor Antonitterordenens kloster lå. Efter en kaffepause er der mulighed for at shoppe lidt i Adelgades butikker. Vi vender tilbage til højskolen, hvor middagen venter.

Hvis du har nogen spørgsmål angående vores ugekurser på højskole, så ring til os på tlf. 55 90 90 90 eller udfyld vores kontaktformular. Vi glæder os til at se dig! Ret til programændringer forbeholdes.

I samme uge afholder vi andre højskolekurser; men med et andet fokus. På den måde kan ægteparret og venneparret deltage, selvom man har forskellige interesser. Ankommer du alene, så vil du blot møde endnu flere mennesker, at dele din kursusuge med.

Her er hvad kursusugen byder på

En lille uge med forkælelse og hvor Bosei teamet søger for at aktivere dig

Indholdet i din kursusuge

Sådan ser programmet for din kursusuge ud

Dagen på kurset er delt op på en måde, der giver dig chancen for at prøve forskellige aktiviteter i dit eget tempo, eller måske blot nyde samværet med andre kursister over en kop kaffe. Du kan også læse avisen eller fordybe dig i et spændende magasin i vores hyggelige opholdsrum.

Man skal ikke deltage i alt; men hvis man er frisk på nye udfordringer, så har vi en masse spændende at byde på.

Hver aften under dit ophold vil der være aktiviter som fuldender din dag og samler holdet. Vi skal synge og mærke den magiske højskoleånd.

Ændringer kan forekomme.

 

Fysisk træning

Seniorkurset tager højde for kroppens aldring. Om du er vant til at holde dig igang, eller du gerne vil igang (igen) – så hjælper vi dig til at at få nye vaner og styrke kroppen fysisk. Som ældre mister man hurtigt sin muskelmasse; men selv ved let træning kan man fx. fastholde seniorlivet længere tid i eget hjem og holde til flere oplevelser sammen med familie og venner.

Styrketræning er alfa og omega, når man bliver ældre, og sundhedsstyrelsen anbefaler denne træningsform til alle som er over 40 år. Styrketræning vedligeholder både muskelmassen og nervesystemet og dermed vedligeholdes bevægeligheden og kropskontrollen gennem hele livet.

På dette kursus afprøver vi to forskellige typer af styrketræning: TRX-træning og Senior cirkeltræning. Begge typer træning tilpasses den enkelte, så alle uanset niveau kan deltage. Vi arbejder med den gode træningsatmosfære, så alle føler sig velkomne og har det sjovt. Alle deltagerne får et træningsprogram for TRX med hjem.

Desuden kan du prøve kræfter med vandaerobic og boldspil som kredsløbstræning. Vandaerobic er en meget skånsom træning, da vandet aflaster leddene. Musikken er også en stor del af vandaerobic. Boldspil er sjovt, og mange bliver motiveret af de tekniske og taktiske elementer, som fjerner fokus fra, at man puster og hiver efter vejret.

Hjernegymnastik

Idrætshøjskolen Bosei samarbejder med DGI og derfor vil kurset her tilbyde dig SMART træning for hjernen.

Træningen består af fysiske øvelser, aktiviteter og lege, hvor fokus er på at sætte logiske, motoriske og sensoriske momenter i spil samtidig og derfor kræver din fulde koncentration. Øvelserne er ikke fysisk krævende men din hjerne kommer på hårdt arbejde.

Alle kan have gavn af træningen og alle kan være med. Træningen foregår på hold, hvor der er fokus på det sociale aspekt og på, at det skal være sjovt at træne sammen.

SMART træning indeholder elementer, der kan være med til at:

  • Forbedre din koncentrationsevne
  • Forbedre din hukommelse og opmærksomhed
  • Styrke din balance og koordination
  • Gøre dig bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver
  • Styrke din indlæringsevne
  • Gøre dig bedre til at træffe beslutninger
  • Forbedre dit samsyn, så du bedre kan styre og time dine bevægelser

Priser & praktisk information

Priser 2024

Dobbeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen Kr. 4.900,-

Enkeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen: Kr. 5.600,-

Dobbeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 5.600,-

Enkeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 6.300,-

Dagskursist – uden overnatning på højskolen: Kr. 4.300,-

Indkvartering

Indkvartering på dobbeltværelser og enkeltværelser i henholdsvis stueplan og 1. sal. Toiletter og bruserum findes på gangene

I stueplan er der enkelte værelser med eget bad/toilet.

Sengelinned og 1 stk. håndklæde er incl. i kursusprisen. Medbring evt. ekstra håndklæde – fx til brug i svømmehallen/saunaen.

Ankomst og afrejse

Ankomst: mandag den 18. november mellem kl. 10.00

Afrejse: fredag den 22. november kl. 11.30.

Højskolens faciliteter

Som idrætshøjskole har vi en masse muligheder for træning; men der findes også en række kreative værksteder, svømmehal, opholdsstue og ikke mindst Bosei Haven, som er en stor del af højskolens bæredygtige profil. Man er velkommen til at kigge ud i alt det grønne.

Bosei Haven, giver dagligt grøntsager til højskolens køkken, og er et samarbejde mellem Idrætshøjskolen Bosei, Rønnede Kro samt michelin restauranten Hotel Frederiksminde. Bosei Haven er desuden blevet til med økonomisk støtte fra Hedeselskabet og med hjælp til etablering af HedeDanmark.

Vi fokuserer på at servere en sund og varieret kost

På Idrætshøjskole Bosei bliver der taget hånd om hele din krop. Det betyder, at vi har udarbejdet en kostpolitik, der drejer sig både om antallet af måltider og uforarbejdede råvarer, men også om kulturen omkring mad.

  • Vi laver maden med tanke på kostrådene.
  • Via Bosei Haven producerer vi selv økologiske grønstsager til eget køkken – og den lokale Michelin restaurant Hotel Frederiksminde
  • Vi sikrer variation i maden ved at tage kursister, elever og personalet med på råd, når maden skal planlægges.
  • Der er en vegetardag om ugen.
  • Vi serverer tre måltider om dagen. Derudover er der frugt og grovboller om eftermiddagen.

Vores krav til de råvarer vi bruger

  • Vi bruger primært kun friske og uforarbejdede råvarer. Det er kun ærter og majs, vi køber fra frost.
  • Vi bager vores eget rugbrød, franskbrød og morgengrovboller.
  • Derudover fremstiller vi vores egen marmelade og müsli.

Hensyn og service

  • Vi vil gerne have forslag til mad fra kursister og elever. Det gør det mere spændende at lave mad til dem.
  • Vi tager hensyn til allergi og sygdom.
  • Vi tager hensyn til vegetarer.
  • Vi tager hensyn til trosbetingede kostvaner.

Hjemrejse – og hva’ så?

Højskolen ligger midt skoven, så allerede når du træder ud, så møder du naturen. Fx kan man gå på opdagelse og se højskoleelevernes projekter omkring ‘Vild med Vilje’ eller tage ud til de mange små skønne strande og øvrige naturperler samt lokale kulinariske og kulturelle spots i området – fx:

GeoCenter Møns Klint

Strandtur til Feddet

Radius Destillery

Vi glæder os til at møde dig

Få ro i sindet og tilmeld dig allerede nu, så din plads er sikret. Vores øvrige kurser er ret populære og udbydes efter først-til-mølle princippet.

Har du spørgsmål? Tilmelding til 2024 er åben