Trædrejning Masterclass - uge 11

Trædrejning Masterclass tager udgangspunkt i, ...

Der vil derfor være fokus på...

Program Trædrejning Masterclass

Tilmeld dig her

Trædrejning Masterclass

Har du allerede stiftet bekendtskab med trædrejning og lyst til at tage dine færdigheder til næste niveau? Så er Trædrejning Masterclass på Idrætshøjskolen Bosei har fokus på at tage dine færdigheder til næste niveau. Her udfordrer du dig selv med mere avancerede teknikker, større præcision og mere komplekse projekter. Her er fokus ikke på de grundlæggende øvelser, men på at udvikle dit håndværk, forfine dine teknikker og udforske nye muligheder ved drejebænken.

Avancerede teknikker og nye udfordringer

I løbet af ugen arbejder vi med en række teknikker, som giver dig mulighed for at udvide dit repertoire. Afhængigt af deltagernes erfaring og interesser kan der blandt andet arbejdes med:
  • Tyndvægsdrejning
  • Avanceret skåldrejning
  • Drejning af lågkrukker og æsker
  • Forskellige former for dekoration og teksturering
  • Finpudsning af værktøj og skærpeteknik
  • Overfladebehandling og finish på højt niveau
  • Design, formgivning og proportioner
Der vil være fokus på præcision, detaljearbejde og forståelse for træets struktur og egenskaber, så du får endnu større kontrol over både proces og resultat.

Dit eget projekt

En stor del af kurset er dedikeret til individuelle projekter. Måske har du længe haft en idé til en særlig skål, en elegant vase, en kunstnerisk figur eller et teknisk udfordrende emne, som du ikke tidligere har haft mulighed for at realisere. Med kyndig vejledning får du tid og sparring til at arbejde i dybden med dit eget projekt. Undervisningen tilpasses den enkelte deltagers niveau og ambitioner, så der bliver god mulighed for både fordybelse og udvikling.

Faglighed og fællesskab

På Trædrejning Masterclass mødes mennesker med en fælles passion for træhåndværk. Dagenes undervisning veksler mellem demonstrationer, individuel vejledning og erfaringsudveksling mellem deltagerne. Du får mulighed for at dele idéer, se nye løsninger og hente inspiration hos andre trædrejere. Som en del af ugen besøger vi også Foreningen af Gamle Håndværk på Præstø Havn, hvor håndværkstraditioner holdes levende af engagerede frivillige.

DET DER PLEJER AT STÅ MED SMÅT

Priser & praktisk information

Dansk Idrætshøjskole – japansk twist

Idrætshøjskolen Bosei har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne for ca. 35 år siden. Idag er vi en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder.

Idrætshøjskolen ligger i smukke omgivelser i Faksinge skov tæt på Præstø by og fjord. Det betyder for de morgenfriske, at man, foruden en svømmetur i vores smukke svømmehal med naturkig, har mulighed for at vælge en frisk gå- eller løbetur i skoven.

Hvis man er mere gangbesværet, så har vi elevator, ramper og platformlifte, så du kan komme rundt til aktiviteterne på selve skolen.

 

Som kursist på Idrætshøjskolen Bosei bliver du en del af en aktiv højskole med ca. 90-100 unge mennesker samt 35 ansatte, der arbejder for at skabe uforglemmelige minder i de fantastiske rammer, og hvor glæde og energi er en del af stemningen.

Ikigai er et japansk udtryk, som bedst oversættes med ”det der giver livet mening”… Begrebet stammer fra øen Okinawa, som i øvrigt er det sted i verden, hvor der bor flest mennesker på over 100 år. Alle mennesker har deres egen ikigai, som naturligt ændrer sig i takt med livets faser. Hvert af vore højskolekursuser har sit eget fokus med forsøg på at skabe glæde og inspiration til livet.

Priser 2027

Dobbeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen Kr. 4.450,- pr. person

Enkeltværelse med delte baderum/toiletter på gangen: Kr. 5.250,-

Dobbeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 5.250,- pr. person

Enkeltværelse med bad/toilet på værelset: Kr. 6.050,-

Dagskursist – uden overnatning på højskolen: Kr. 4.050,-

Eventuelle materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Er du medlem af Ældre Sagen, får du 10 % i rabat på vores korte kurser i 2026, hvis du tilmelder dig via Ældre Sagen. Vær opmærksom på, at vi ikke tilbagebetaler rabat, hvis du i første omgang har tilmeldt dig via højskolen.

Tilkøb af ekstra overnatninger

Det er muligt at tilkøbe ekstra overnatning før og/eller efter kurset. Pris pr. overnatning inkl. morgenmad: Kr. 550,- pr. person.

Kontakt os om bookning via denne mail

Indkvartering

Indkvartering på dobbeltværelser og enkeltværelser i henholdsvis stueplan og 1. sal. Toiletter og bruserum findes på gangene

I stueplan er der enkelte værelser med eget bad/toilet.

Sengelinned og 1 stk. håndklæde er incl. i kursusprisen. Medbring evt. ekstra håndklæde – fx til brug i svømmehallen/saunaen.

Ankomst og afrejse

Ankomst sker mandag i kursusugen.

Afrejse sker fredag i kursusugen.

Se reelt ugeprogram for detaljeret information.

Ankommer man i elbil – kan denne lades på højskolen.

Der er busstop ca. 800 meter fra højskolen.

Lidt om indholdet i din kursusuge

5 dages fordybelse og højskoleglæde!

Dagene på ugekurset er delt op på en måde, der giver dig chancen for dels at være sammen med andre, som har præcis samme interesse som dig selv; dels mulighed for også at møde andre kursister, når fællesskabet nydes under måltider, højskolesang og foredrag.

I pauserne kan du fx. nyde samværet med andre kursister over en kop kaffe. Du kan også læse avisen eller fordybe dig i et spændende magasin i vores hyggelige opholdsrum.

Højskolens faciliteter

Som idrætshøjskole har vi en masse muligheder for træning; men der findes også en række kreative værksteder, svømmehal, opholdsstue og ikke mindst Bosei Haven, som er en stor del af højskolens bæredygtige profil. Man er velkommen til at kigge ud i alt det grønne.

Bosei Haven, giver dagligt grøntsager til højskolens køkken, og er et samarbejde mellem Idrætshøjskolen Bosei, Rønnede Kro samt michelin restauranten Hotel Frederiksminde. Bosei Haven er desuden blevet til med økonomisk støtte fra Hedeselskabet og med hjælp til etablering af HedeDanmark.

Vi fokuserer på at servere en sund og varieret kost

På Idrætshøjskole Bosei bliver der taget hånd om hele din krop. Det betyder, at vi har udarbejdet en kostpolitik, der drejer sig både om antallet af måltider og uforarbejdede råvarer, men også om kulturen omkring mad.

  • Vi laver maden med tanke på kostrådene.
  • Via Bosei Haven producerer vi selv økologiske grønstsager til eget køkken – og den lokale Michelin restaurant Hotel Frederiksminde
  • Vi sikrer variation i maden ved at tage kursister, elever og personalet med på råd, når maden skal planlægges.
  • Der er en vegetardag om ugen.
  • Vi serverer tre måltider om dagen. Derudover er der frugt og grovboller om eftermiddagen.

Vores krav til de råvarer vi bruger

  • Vi bruger primært kun friske og uforarbejdede råvarer. Det er kun ærter og majs, vi køber fra frost.
  • Vi bager vores eget rugbrød, franskbrød og morgengrovboller.
  • Derudover fremstiller vi vores egen marmelade og müsli.

Hensyn og service

  • Vi vil gerne have forslag til mad fra kursister og elever. Det gør det mere spændende at lave mad til dem.
  • Vi tager hensyn til allergi og sygdom.
  • Vi tager hensyn til vegetarer.
  • Vi tager hensyn til trosbetingede kostvaner.

Hjemrejse – og hva’ så?

Højskolen ligger midt skoven, så allerede når du træder ud, så møder du naturen. Fx kan man gå på opdagelse og se højskoleelevernes projekter omkring ‘Vild med Vilje’ eller tage ud til de mange små skønne strande og øvrige naturperler samt lokale kulinariske og kulturelle spots i området – fx:

GeoCenter Møns Klint

Strandtur til Feddet

Radius Destillery

Vi glæder os til at møde dig

Få ro i sindet og tilmeld dig allerede nu, så din plads er sikret. Vores korte ugekurser er ret populære og udbydes efter først-til-mølle princippet.

Har du spørgsmål? Tilmeld dig her