Hvad kræver det at blive politibetjent? – forbered dig på optagelseskravene
Få styr på adgangskrav til politiet: fysisk test, boglige krav og mental forberedelse. Bosei guider dig hele vejen til optagelsesprøven.
At blive politibetjent er en ærefuld og udfordrende karrierevej, der kræver både fysisk og mental styrke samt en solid uddannelsesbaggrund.
Mange spørger: Hvad kræver det at blive politibetjent? Denne guide giver dig en detaljeret oversigt over politiets optagelseskrav og hvordan du bedst forbereder dig til optagelsen på Politiskolen.
Politiets optagelseskrav
For at blive optaget på Politiskolen skal du opfylde følgende adgangskrav:
-
Alder: Du skal være fyldt 21 år ved studiestart, men du kan ansøge og gennemgå optagelsesprøverne som 20-årig.
-
Statsborgerskab: Du skal være dansk statsborger.
-
Kørekort: Du skal have et gyldigt kørekort til personbil og være en rutineret bilist.
-
Helbred: Du skal have et godt helbred, herunder normalt syn, almindeligt farvesyn og normal hørelse.
-
Sikkerhedsgodkendelse: Du skal kunne sikkerhedsgodkendes.
-
Straffeattest: Du må ikke have strafbare forhold, der står i vejen for din egnethed.
-
Personlig fremtoning: Din personlige fremtoning, herunder tatoveringer og piercinger, skal være forenelig med politijobbet.
Disse krav uddybes mere på politiets hjemmeside; men vil naturligvis blive gennemgået af den aktive politibetjent, der underviser dig på Idrætshøjskolen Bosei.
Fysiske krav for at blive politibetjent
Politiets uddannelser og jobtyper kræver et godt helbred og stiller store krav til din fysik og dit helbred generelt – herunder normalt syn, normal hørelse og almindeligt farvesyn. Du skal være fuldt ud i stand til at udføre politiets arbejde og gennemføre de øvelser, som uddannelserne indebærer.
Politi fysisk test:
Optagelsesprøven til Politiskolen inkluderer en fysisk test, der vurderer din kondition, styrke, hurtighed og koordination. Prøven består af seks delprøver og varer cirka tre timer. Du skal bestå alle delprøver for at komme videre i optagelsesforløbet. Formålet med prøven er at sikre et højt fysisk grundniveau, som uddannelsen kan tage udgangspunkt i.
Politilinjen på Idrætshøjskolen Bosei sikrer, at du trænes op til at kunne klare den fysiske prøve. Desuden får du vejledning i, hvordan prøverne afholdes, så du er fuldt rustet til at klare dig igennem.
Mentale og personlige krav
Udover de fysiske krav til at blive politimand skal du besidde visse personlige egenskaber:
-
Empati og situationsfornemmelse
-
Psykisk balance og mental fleksibilitet
-
Livserfaring og handlekraft
Den aktive politibetjent, der underviser dig på Bosei, gennemgår de mentale værdier, der kræves. Underviseren giver dig samtidig gode råd til, hvordan du kan videreudvikle disse egenskaber.
Boglige krav for at blive politibetjent
Som politibetjent kommer du til at udarbejde skriftligt materiale, som skal bruges i den videre sagsbehandling og retsproces. Derfor er det vigtigt, at du kan skrive klart og forståeligt med hensigtsmæssig grammatik og tegnsætning.
Under dit forløb på højskolen genopfrisker vi, dine kompetencer – dog uden at du skal på skolebænken igen!
Hos Politiet skal du kunne sætte dig ind i komplekse situationer og levere en forståelig argumentation. Derfor indgår en skriftlig dansk case i prøveforløbet på politiuddannelsen.
Søger du ind som politibetjent, lægger Politiet desuden vægt på, at du har en uddannelsesmæssig baggrund og faglige kvalifikationer, der gør dig i stand til at gennemføre uddannelsen.
Boglige adgangskrav politi:
-
En gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX, HF)
-
En erhvervsuddannelse
-
En tilsvarende uddannelse, såsom politikadetuddannelsen, en uddannelse fra Forsvaret eller en lederuddannelse inden for detailhandlen etc..
Bliv politibetjent på Politiskolen
Når du har gennemført optagelsesprøverne, er du klar til selve basisuddannelsen. Her ser forløbet således ud:
- Første semester – 11 måneder på Politiskolen
- Andet semester – 11 måneder i en politikreds: Den almindelige, uforudsigelige hverdag på en politistation.
- Tredje semester – 6 måneder på Politiskolen
Med et tilfredsstillende resultat er du klar til at blive fastansat som politibetjent – ofte i den politikreds, hvor du har været i praktik under andet semester.
Forberedelse på Idrætshøjskolen Bosei
At blive politibetjent kræver en målrettet indsats og grundig forberedelse. Ved at opfylde politiets optagelseskrav og forberede dig fysisk, mentalt og bogligt, øger du dine chancer for at blive optaget på Politiskolen.
På Idrætshøjskolen Bosei tilbyder vi en politiforberedende linje, der hjælper dig med at opfylde politiets optagelseskrav. Vores program inkluderer:
-
Fysisk træning: Vi fokuserer på at forbedre din kondition, styrke, hurtighed og koordination gennem målrettet træning.
-
Mentale forberedelser: Vi arbejder med at udvikle dine personlige egenskaber, såsom empati og handlekraft.
-
Boglig finpudsning: Vi hjælper dig med at forbedre dine danskkundskaber og forberede dig til den skriftlige prøve.
Vores fagtema Politi er udviklet i tæt samarbejde med politifolk og giver dig de bedste chancer ved optagelsesprøven. Træn med aktive betjente, få adgang til faciliteter som skydebane og køretekniske kurser, og styrk dine boglige færdigheder i cases, diktat og læseprøve. Du bliver testet, guidet og udfordret – præcis som til den rigtige prøve.
Book en rundvisning på Bosei – vi giver frokosten
Bliv klar til Politiet – tilmeld dig politilinjen på Bosei
Ofte stillede spørgsmål om politiets adgangskrav
Hvad kræver det at blive politibetjent?
Du skal opfylde politiets optagelseskrav, herunder fysiske, mentale og boglige krav, samt gennemføre optagelsesprøverne.
Er der et højdekrav for at blive politibetjent?
Nej, der er ikke et specifikt højdekrav. Fokus ligger på din fysiske formåen og evne til at bestå de fysiske tests.
Hvordan forbereder jeg mig til politiets optagelsesprøver?
Du kan forberede dig ved at forbedre din fysiske form, udvikle dine personlige egenskaber og opdatere dine danskkundskaber. Idrætshøjskolen Bosei tilbyder et forberedende program, der dækker alle disse områder.
Hvad indebærer den fysiske test?
Den fysiske test består af fem delprøver, der vurderer din kondition, styrke, hurtighed og koordination. Du skal bestå alle delprøver for at komme videre i optagelsesforløbet.
Hvad er adgangskravene til Politiskolen?
Du skal være fyldt 21 år ved studiestart, have dansk statsborgerskab, et gyldigt kørekort, et godt helbred og en relevant uddannelsesbaggrund.
Har politiet optagelseskrav for kvinder?
Optagelseskravene til Politiskolen er de samme for kvinder og mænd. Politiet stiller ikke forskellige fysiske eller faglige krav baseret på køn.
Læs også artiklen: Hvad koster et højskoleophold?