Dans på højskole
På Idrætshøjskolen Bosei har vi flere pop op fag indenfor dans
Dancefitness
I Dancefitness er al bevægelse god bevægelse, hvor de særlige fokuspunkter er:
- Kropsforståelse
- Grundtrin i forskellige danse stilarter som fx hiphop, dancehall og salsa
- Cardiotræning
- Frembringe glæde, smil og fede danseoplevelser med andre elever uanset niveau
- Finde glæden i bevægelse til musik
Undervisningen starter hver gang med 10 minutters opvarmning for at forebygge skader og afsluttes altid i en rundkreds, hvor vi sammen bruger de sidste 10 minutter på udstrækning samt evaluering og sangønsker til næste modul.
Dancefitness er for alle niveauer, Uanset konditionsniveau og floorskills.
Vi tilbyder også fitness på mange andre måder – tjek det ud her og tilbyder desuden rejser med fitness og vandsport.
K-pop dance
K-pop, der står for Koreansk popmusik, har bredt sig til hele verden. En stor del af K-poppens performance består af dans, hvilket vi i dette fag vil have fokus på.
K-pop er en blanding af mange forskellige stilarter, såsom hiphop, funk, vogue osv. Der tages udgangspunkt i de originale koreografier, hvorefter din underviser tilpasser dem niveauet til eleverne. Uanset dit niveau indenfor dans, vil du få udfordring, da vi differentierer undervisningen, så alle har mulighed for at udvikle sig.
Et andet stort fokus vil være på formationer (opstillinger), da de hurtige formationsskift især er et kendetegn for k-pop performance. Derfor arbejder vi meget som et hold og hjælper og støtter hinanden, imens vi har det sjovt.
Kom og få udfordring og danseglæde på Dans: K-pop!
Vi tilbyder også koreansk sprog og kultur – tjek det ud her og tilbyder desuden rejser til fx Sydkorea.
Hiphop/moderne/hipfunk
I dette dansefag på Idrætshøjskolen Bosei, skifter stilarten ca. hver 5. uge alt efter elevernes ønsker.
Vi har fx hiphop, og indenfor denne genre ligger der et hav af undergenre, som vi arbejder med. Der er fokus på teknik og udførelse, men med plads til at finde dig selv og dine egne bevægelser i dansen. Timen starter med opvarmning, som oftest består af tekniktræning, hvorefter I lærer en koreografi, som vi arbejder med i nogle uger, hvorefter vi starter på en ny.
Moderne dans er bygget op på samme måde som hiphop, men med anderledes tekniktræning, indenfor moderne dans genren. Her er der særligt fokus på de mere bløde bevægelser og især på udtryk. Der arbejders derudover med smidighed og gulvarbejde. Du træner ofte med en partner, da det giver en anden form for bevægelsesmønster og på den måde udvikler den enkeltes niveau.
Der er altid mulighed for at ønske en andrn genrer i dette fag.
Kreativ bevægelse
Hvad er dans egentlig, og hvem definerer det?
Vi skal lege os igennem en kreativ proces, hvor vi først og fremmest skal mærke dansen og finde ud af, hvad vi kan med vores krop, både alene og sammen.
Vi skal bevæge os mærkeligt, hurtigt, langsomt, flydende og i ryk, improvisere, og lave små koreografier.
Desuden skal vi stifte bekendtskab med dansestilen ”Contact impro” samt prøve lidt acroyoga.
Du behøver ikke at have danset før! I faget lærer du nye måder, at bevæge dig på, så det vigtigste er din nysgerrighed på at prøve noget nyt.