Rejs til Japan med din højskole til foråret
Oplev den japanske kultur på nærmeste hold på Boseis Japanrejse.
På højskolen i Danmark kan du fordybe dig i sprog og kultur i månederne op til turen, og så kan du afprøve det hele i virkeligheden derovre. Det er en helt unik mulighed for at komme i dybden på en anden kultur, så grib chancen og rejs med til Japan.
Oplev storbyen Tokyo
Vi tilbringer den første uge af rejsen i verdens største by, Tokyo, hvor der er liv og lys 24 timer i døgnet. Mens vi er i Tokyo, besøger vi også Tokai-universitetet. Vi kommer blandt andet til at være med i noget af undervisningen på universitetet, hvor vi møder unge japanere, som er meget spændte på at møde unge danskere som dig selv.
I Tokyo kan du blandt andet:
- Tage på enten walking- eller running sightseeing iblandt butikker, templer og souvenirboder
- Møde japanske studerende på Tokai-universitetet og opleve deres idræts- eller kulturelle fag
- Spise på nogle af byens bedste restauranter
- Opleve elektronik- og animedistriktet Akihabara med alt, hvad du kan ønske dig af merchandise, kameraer, spil og mere
- Tage på natklub og danse natten væk eller skråle på en karaokebar
Oplev Kyoto og resten af Japan
I den anden uge på rejsen tager ud i landet med Japans Shinkansen-lyntog
- Oplev den historiske hovedstad Kyoto med alle dens parker, paladse, helligdomme, geishaer og kulturrigdom
- Kom ud og se sider af Japan, som ingen andre turister får at se
- Tag med på bjergvandringer og oplev den smukke japanske natur
- Rejs ud en dag på egen hånd i en mindre gruppe, hvor I kan tage lige hen i Japan, hvor det passer jer.
På denne del af turen får du et rail pass, der dækker alle togrejser i hele landet. Så du kan besøge hvilken som helst del af det store land, som du har lyst til.
Der vil være to lærere med fra højskolen, som taler flydende japansk og dansk. De har begge boet i Japan og vil guide dig igennem turen, så intet bliver lost in translation.
Info og priser på rejsen til Japan i foråret
På Japanturen i foråret er vi af sted i cirka to uger sidst i maj og starten af juni.
Prisen er cirka kr. 15.000,- og inkluderer fly, hostels, rail pass, lufthavnstransport og rejseforsikring.
Der vil være mere information om turen til Japan i starten af semesteret.
Har du spørgsmål vedrørende rejsen til Japan eller højskoleopholdet, så ring til os på tlf. 55 90 90 90 eller skriv på [email protected]. Du kan også komme forbi højskolen og høre mere.