Hvordan bliver man politibetjent?
Adgangskrav til Politiskolen
For at blive optaget på Politiskolen skal du opfylde følgende krav:
-
Alder: Minimum 21 år ved studiestart. Du kan ansøge og tage optagelsesprøverne som 20-årig.
-
Statsborgerskab: Dansk statsborger.
-
Uddannelse: En gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller tilsvarende.
-
Sprog: Beherske dansk både mundtligt og skriftligt.
-
Kørekort: Gyldigt kørekort til personbil.
-
Helbred: God fysisk og psykisk sundhed.
-
Straffeattest: Ren straffeattest.
-
Sikkerhedsgodkendelse: Evne til at blive sikkerhedsgodkendt.
Ansøgning til Politiet – derfor vælger mange Bosei
Hos Idrætshøjskolen Bosei bliver du klædt optimalt på til din ansøgning til politiet. Politilinjen ledes af en erfaren underviser, som har skabt et forløb, der kombinerer faglig, fysisk og mental forberedelse.
Med næsten 100% succesrate til optagelsesprøverne får både førstegangsansøgere og unge med tidligere afslag en reel chance for at komme ind. Elever testes “ind ad døren og ud ad døren”, hvilket sikrer, at du er maksimalt klar til prøverne. Bosei samarbejder direkte med politiet – heriblandt aktive betjente som har klaret nåleøjet.
Optagelsesprøver – hvad kan du forvente?
Efter behandling af din ansøgning inviteres du til 2 forskellige prøvedage, hvor du skal bestå en fysisk prøve og en krævende holdopgave. Efterfølgende sker der en afsluttende behandling, hvor dem der kommer gennem nåleøjet får tilbud om optagelse. Optagelsesprocessen til Politiskolen strækker sig over cirka to måneder og inkluderer:
-
Farvesynstest: Test af normalt farvesyn.
-
Fysisk prøve: Seks delprøver, herunder løb, styrke og koordination.
-
Skriftlig prøve i dansk: To delprøver, der vurderer dine sproglige færdigheder.
-
Samarbejdsopgave: Vurdering af din evne til at arbejde i team.
-
Individuel samtale: Interview for at vurdere din motivation og egnethed.
På den politiforberedende linje på Bosei får du et stærkt indblik i prøverne og modtager råd og vejledning i, hvad politiet vægter højt, når de behandler din ansøgning. Samtidig finder du ud af, om du er mentalt parat til at starte på en uddannelse hos Politiet.
Uddannelsesforløbet på Politiskolen
Uddannelsen til politibetjent varer 2 år og 4 måneder og er opdelt i tre semestre:
-
1. Semester (11 måneder): Teoretisk undervisning på Politiskolen.
-
2. Semester (11 måneder): Praktik i en politikreds.
-
3. Semester (6 måneder): Avanceret undervisning og specialisering på Politiskolen.
Efter afslutning af uddannelsen bliver du fastansat som politibetjent, ofte i den politikreds, hvor du har haft din praktik.
Bliv forberedt til Politiskolen på Bosei
Det kræver grundig forberedelse og træning at komme ind på Politiskolen. Idrætshøjskolen Bosei tilbyder en politiforberedende linje, der er designet til at forberede dig til optagelsesprøverne og livet som politibetjent. Programmet inkluderer:
-
Fysisk træning: Styrketræning, konditionstræning og svømning.
-
Skriftlig forberedelse: Danskfaglig undervisning og mental forberedelse.
-
Praktisk erfaring: Undervisning af aktive politifolk og politirelevante aktiviteter.
Bosei er den eneste højskole på Sjælland med en dedikeret politilinje og samarbejde med politiet, hvilket giver dig en unik forberedelse til Politiskolen.
Så vælger du Politilinjen på Bosei, så sikres du dét indhold, som du vil få brug for, når du skal klare dig igennem nåleøjet til Politiskolen: Styrketræning, boglig forberedelse, konditionstræning, svømning og livredning. Bosei er desuden den eneste højskole, hvor du reelt kan træne kampsport. Her lærer du bl.a. at forsvare dig selv og pacificere folk gennem kampsport.
Du får altså en afklaring på hvor du står fysisk, psykisk og socialt i forhold til uddannelsen som politibetjent eller politikadet.
Bliv klar til Politiskolen på Bosei
Politikadetuddannelsen – få erfaring tidligt!
Hvis du er mindst 18 år, kan du overveje politikadetuddannelsen, som varer 6 måneder. Som politikadet får du erfaring med bl.a.:
-
Grænsekontrol: Kontrol af køretøjer og personer ved grænsen.
-
Bevogtningsopgaver: Sikring af retslokaler, skadesteder og gerningssteder.
-
Sagsbehandling: Lettere administrative opgaver i forbindelse med politiets arbejde.
Uddannelsen kan fungere som et springbræt til Politiskolen og give dig værdifuld erfaring i politiets arbejde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er alderskravet for at blive politibetjent?
Du skal være mindst 21 år ved studiestart på Politiskolen. Du kan dog tage optagelsesprøverne som 20-årig.
Hvad er fordelene ved politikadetuddannelsen?
Politikadetuddannelsen er et godt springbræt til Politiskolen. Du får praktisk erfaring med grænsekontrol, bevogtning og lettere politiopgaver. Det styrker din ansøgning og giver dig en værdifuld forståelse af politiets arbejde.
Hvad er ansøgningsfristerne til Politiskolen?
Politiet har flere optagelsesrunder om året. De aktuelle ansøgningsfrister finder du på Politiets officielle hjemmeside: politiskolen.dk
Hvor lang tid tager det at blive politibetjent?
Det tager samlet 2 år og 4 måneder at gennemføre politiuddannelsen. Uddannelsen består af både skoleperioder og praktik i en politikreds.
Besøg Bosei og mærk stemningen!
Bosei skal opleves: De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst “live”. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost. Rundvisningen er helt uforpligtende, og vi betaler selvfølgelig dine udgifter til transport. Start din rundvisning lige her. Vi glæder os til at møde dig!
Læs også artiklen: Hvad koster et højskoleophold?