Interesseret i japansk? Så er Bosei det helt rigtige sted for dig!
Få et boost i 19 eller 24 uger! Se hvordan!
Daglig japansk undervisning
På Bosei får du undervisning i japansk hver dag!
Det kræver tid og fokus at lære japansk, og det får du på Bosei. Det er det eneste sted ud over universiteterne, hvor du dagligt kan få tid, undervisning og fordybelse nok til at lære japansk.
Du lærer både at skrive, tale og læse japansk i undervisningen. Vi går op i, at det skal være sjovt og hyggeligt at lære, så vi bruger en del japanske lege, japansk sang, tegneserier og meget mere.
De fleste på holdet er begyndere. Du behøver ikke have naturtalent for sprog for at lære japansk. Så længe du er åbensindet og nysgerrig, kan du lære japansk.
Hvert semester vil der være et ekstrahold – Japansk Advanced – for dem, der kan en del japansk i forvejen.
Japanske elever
Hvert semester kommer der ca. 20-25 japanske udvekslingselever fra Tokai Universitetet. De vil være på skolen i cirka en måned. De er både med i undervisningen, og så er de en del af dagligdagen på Bosei.
Når du lærer nogle nye ord i Japansk-timerne, kan du gå direkte ned i spisesalen og bruge det sammen med japanerne til aftensmaden.
Du kommer til at møde de samme udvekslingsstuderende igen i Japan, når vi rejser derover i slutningen af opholdet. Det er en unik mulighed for at få nogle nye japanske venner.
Den japanske kultur
Det japanske samfund, historie, manga og design blot nogle af de ting, som du kan fordybe dig i.
På højskolen vil du være omgivet af andre unge med samme interesse som dig, så I kan dyrke jeres interesse fra morgen til aften.
Skolen har mange unikke faciliteter til alle japanskinteresserede:
- Et stort japansk bibliotek med en stor manga-samling.
- Et billedkunstlokale med rispapir, blæk og hestehårspensler til japansk kalligrafi.
- Et terum med tatamimåtter til teceremoni.
- En systue til at lave cosplay eller kimonoer.
- Selve undervisningslokalet er også et japansk rum med tatami-måtter og lave borde.
Rejs med til Japan
Som elev på Bosei får du en enestående mulighed for at komme med højskolen til Japan.
Oplev bylivet, naturen og den traditionelle kultur. Vi kommer helt tæt på hverdagen i Japan.
Anime analyse
Hvad er det, der gør, at Batman er fascinerende? Hvorfor er Ghibli-filmene populære? Hvilke karakterer fra spil husker vi bedst og hvorfor? Det er nogle af de spørgsmål, vi diskuterer i valgfaget ”Anime analyse”.
Måske er spil, anime og superhelte bare underholdning. Men måske siger de noget om os som mennesker.
I ”Anime analyse” ser vi film/serier/spil og diskuterer, hvad vi kan lære af dem. Vi analyserer og debatterer ligesom i den undervisning, som du kender det fra det almindelige skolesystem. Men i stedet for digte og støvet litteratur, så kigger vi på superhelte, anime og andet populærkultur.
Her er nogle eksempler på, hvad vi kan komme til at debatere i faget:
- Mytologien bag superhelte som Batman, Spider-man og Superman
- Verdensopbygningen i anime-serier som Fullmetal Alchemist, Naruto
- Magi i Harry Potter
- Brug af rigtig græsk mytologi i God of War
- X-Men som en metafor for kampen for civile rettigheder
- Miljø og klima-spørgsmålene i filmene fra Studio Ghibli
Som elev er du naturligvis også velkommen til at komme med input til emner til debat.
Cosplay
Cosplay er en del af den japanske kultur, som felre og flere dyrker på én eller anden vis.
Idrætshøjskolen Bosei tilbyder flere fag indenfor Cosplay, som fx kan kombineres med de japanske sprogfag.
Det japanske bibliotek
I det japanske bibliotek finder du fx. mangategneserier – selvfølgelig på originalsproget 😉 – vi har også udgave på engelsk og lidt på dansk. Ellers kan du finde andre former for japansk litteratur. Som du er velkommen til at sidde og læse i, i selve bliblotektet.
Te ceremoni rum
På idrætshøjskolen findes dét originale rum, som blev brugt til interne te ceremonier, dengang her var japansk kostskole.
I løbet af semesteret kan eleverne opleve en lille cermoni og høre mere om denne del af den japanske kultur.