Oplev en europæisk storby på nye måder
Amsterdam, Berlin, Hamborg, eller..? Denne storbyrejse er for dig, der ikke har mulighed for at tage med til Japan, Sydkorea eller sportsrejserne til Club la Santa og las Playitas.
Idrætshøjskolen Bosei vil gerne give alle elever en mulighed for at få en rejseoplevelse!
Derfor tilbyder vi en kortere rejse til en europæisk storby alene for de elever, som ikke rejser til Asien eller på sportsrejserne. På dén måde får alle en ekstra fed oplevelse, som en del af højskoleopholdet.
Vi forventer at prisen ligger på ca. kr. 4.500 til at dække transport og halvpension. Såfremt du ikke har mulighed for at deltage, skal du påregne at blive ‘udskrevet’ fra højskolen de pågældende rejsedage. Da højskolen her vil være lukket.
Storbyrejsen varer omkring 4-6 dage og kan fx gå til Amsterdam, Berlin, Hamborg, eller… Og selvom du måske allerede har været på den destination, vi vælger, så lover vi, at du nok skal opleve storbyen sammen med dine nye højskolevenner på en helt ny måde!