Oplever du fejl? Send os en e-mail

Genoplev efterskoletiden

Husker du det fede fællesskab og muligheden for at dyrke kampsport, esport og japansk kultur? Den følelse kan du genskabe på Idrætshøjskolen Bosei, når du er færdig med din gymnasielle uddannelse.

Rigtig mange unge mennesker vælger at tage et sabbatår efter deres uddannelse, mens andre måske har brug for en pause midt i uddannelsesforløbet.

At tage på idrætshøjskole minder på mange måder om tiden på efterskolen – men er måske lidt federe! For på idrætshøjskolen er der ingen almene fag, som du SKAL have, og her er ingen eksamener.

Eleverne er typisk 20-21 år så studiemiljøet er lidt ældre, og derfor får du også selv mere medindflydelse på din hverdag. Det er alt sammen med til at skabe et frirum, hvor relationer bliver vigtige, og hvor den enkelte får plads til at blive klogere på livet og egne fremtidsplaner.

Vi har sat et max på 90 elever for at skabe de bedste rammer for den enkelte elev – så alle føler sig en del af fællesskabet. Som højskoleelev på Bosei bor man sammen to og to.

Måske har du allerede besøgt Idrætshøjskolen Bosei under dit efterskoleophold på Højer Efterskole – I så fald ved du, at vi også er rigtig stærke indenfor kampsport, esport og japansk sprog og kultur – samt at vi har rejser til både Japan og Korea!

Et ophold på Idrætshøjskolen Bosei varer normalt 19 eller 24 uger – og prisen er derfor også tilsvarende mindre.

Se mere om de linjefag, du allerede kender fra efterskoletiden

Vi har også linjer indenfor idræt, friluftsliv, health & fitness, politi og koreansk. Derudover kan du tage forskellige instruktørkurser og certificeringer, som kan hjælpe dig videre med studiejobs og forbedre dit CV.

Selvom du sikkert stadig kan huske Idrætshøjskolen Bosei, så tilbyder vi, at du kan booke en rundvisning og få en snak om dine muligheder som højskoleelev.

Du er naturligvis velkommen til at tage en ven eller veninde med eller dine forældre. Vi giver frokosten og tilbyder samtidig at betale for din transport.

 

Dansk idrætshøjskole. Med et japansk twist.

De indbydende lokaler, overraskende rum, lækre sportsfaciliteter, de smukke omgivelser og den helt særlige stemning opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Se dine muligheder, få svar på dine spørgsmål - og ikke mindst mulighed for at sikre DIN plads på et af de kommende semestre.

Rundvisningen er dog helt uforpligtende og vi betaler selvfølgelig gerne dine udgifter til transport.

Vi glæder os til at møde dig!

Book en rundvisning Tilmeld dig et ophold